På hvilket tidspunkt "rådner en organisation?"
"Rot" ser ud til at være en ny sætning du jour, der bliver brugt af militæret i tilfælde af adskillige kontorer, der er anklaget for at have mishandlet det meget følsomme og uberansvarlige arbejde med at betjene vores tophemmelige atomvåbensystemer. Det er de mennesker, der bogstaveligt talt har fingrene på den store boom-knap.
Ifølge en Guardian-rapport, her er, hvordan dette råd kom til offentlig opmærksomhed. "Det amerikanske luftvåben har frataget en hidtil uset 17 officerer deres autoritet til at overvåge atommissiler, efter en række fejl, som gruppens næstkommanderende sagde stammede fra 'råd' inden for rækkerne."
"Råd inden for rækkerne!" Det er en pæn måde at sige det på. Er det råd bare begrænset til de underjordiske siloer på de ensomme sletter under deres "rav bølger af korn?"
Kan der være mental "råd" i intelligensverdenen, som vi ved normalt er alt andet end intelligent?
Hvad med sin vurdering af truslen fra Iran, som har udløst en enorm eskalering af militærudgifter og eventyrlyst med og uden "bombe først, retfærdiggør senere" praksis fra vores israelske allierede, hvis lagre vi finansierer?
Desværre ser den gode gamle "Washington-konsensus" ud til at sikre, at republikanerne til højre og demokraterne i midten deler verdenssyn, selv når de er uenige om taktik.
Så for at få et andet syn, bestemt en mindre partipolitisk og ideologisk, er vi nødt til at rejse til udlandet, til for eksempel Lund. Sverige, hvor en tænketank kaldet Transnational Foundation dissekerer råden i vores tænkning. (Lund ligger nær København, på landet, som barden engang antydede, var fyldt med råd.)
Læs dette:
"Snesevis af vestlige politikere udtaler, at Iran er en trussel mod sine naboer eller endda verden. Men før vi ender i endnu en grusom krig baseret på forkerte antagelser og vildfarelse, bør nogen stille dem det simple spørgsmål: Hvordan ved du det?
- Der er faktisk meget lidt, der understøtter disse påstande. Hver gang Iran bruger 7 US$ på sit militær, bruger USA 700 US$, Israel 15,60 US$, Saudi-Arabien 44 US$ og De Arabiske Emirater 16 US$. Derfor, hvis Iran skulle starte en krig, ville det være nødt til at ignorere "styrkebalancen" på 1:110 med sine grundlæggende modstandere!
– "For at konstruere Iran som en trussel, må man antage, at dets ledere er sindssyge eller selvmordstruede. Det er der ingen beviser for," siger Jan Oberg, direktør for TFF, The Transnational Foundation i Sverige.
– Falske eller overdrevne trusselspåstande er nødvendige for at opbygge legitimitet blandt borgerne, før krige starter. Eksperter kalder det "frygtologi": Indgyd frygt i folks sind, og de accepterer, fra venstre mod højre, deres egne regeringers skatteyderfinansierede krige.
– Irans militærudgifter er nogenlunde på størrelse med Norges. Den har ikke invaderet noget land siden 1738, men er gentagne gange blevet invaderet. Dets befolkning er 10 gange større end Israels, og dets militær koster halvt så meget. I modsætning til Israel har den ingen atomvåben, den er part i ikke-spredningstraktaten og accepterer inspektioner. Fakta som disse ville være en del af professionel trusselsanalyse.
Desværre spiller den faktabaserede analyse en meget mindre rolle i nutidens sikkerhedsdebat, end den gjorde for f.eks. 20-30 år siden. I stedet for har vi siden 1990'erne været vidne til en voldsom vækst i offentligt finansierede PR-virksomheder og tænketanke samt ministeriets spindoktorer/talspersoner, der udsender vildledende budskaber til offentligheden.
"Dette øger simpelthen risikoen for krig og skal derfor udfordres," slutter Jan Oberg.
Tak hr. Oberg for dine mest interessante synspunkter, men desværre har vi ikke tid til at udforske dem i vores medier, langt mindre endda rapportere om dem, hvad med den sensationelle Cleveland Kidnap-historie, der dominerer nyhederne og meget få forretninger er villige, selv nu efter de dokumenterede debakler i Irak og Afghanistan, for at udfordre råddenskaben i den officielle tænkning, der ser ud til at være sivet problemfrit fra Bush til Obama.
Det kan skyldes, at det, der ligner tænkning, ikke er det: Det er en tilsløret begrundelse for at øge militærudgifterne, som i en tid med stramninger og effektive Tea Party veto mod Kongressens udgifter til indenlandske udgifter, der kan skabe job eller vækst.
I stedet, drevet af den "frygt", du taler om, kan vi kun bruge Pentagon til at sætte profitpumpen ind i det altid pålidelige militær-industrielle kompleks.
Læg mærke til, hvor entusiastisk den nye forsvarsminister hr. Hagel, som blev præsenteret for os som en voldsom uafhængig og skeptiker, ikke kun har trukket stregen over for Israel, men arbejder på at ophæve enhver og alle nedskæringer påbudt af Sequester eller endda sund fornuft. Han har en ny drone-armada i luften og vil uden tvivl få nogle nye ideer, når han ser "Iron Man 3."
Hvad med nye fly til bestilling og højteknologiske cyberkrige at udkæmpe, militæret skal fodres - og fodres godt.
Så hvad nu hvis vi overdriver et par trusler her eller der, fra Boston til Benghazi, hvor vi selvfølgelig arbejdede med og subsidierede de selvsamme jihadister, der senere angreb vores kontor der. Det var aldrig en ambassade, men våbenindkøbs- og distributionsvirksomheden på trods af al ydmygelsen om "sikkerhed".
Overvej "rådden" i hjertet af alle de forpustede afsløringer og mediernes dunk om, hvordan Hillary ikke forsvarede tilstrækkeligt, hvad der tidligere havde været vores skjulte op.
Rapporter AP:
WASHINGTON (AP) - Politikere elsker få ting bedre end en skandale for at svælge deres modstandere, og republikanerne håber, at sidste års fatale angreb på amerikanske diplomater i Libyen vil gøre præcis det mod Hillary Rodham Clinton og andre demokrater.
Alligevel hamrer republikanere og konservative taleværter løs på Clintons og Obama-administrationens håndtering af den 8 måneder gamle tragedie. En daglang høring i House Oversight Committee onsdag spillede tre embedsmænd i udenrigsministeriet, der var inviteret af republikanerne. Sikkerheden var dårligt håndteret i Benghazi, Libyen, sagde de, og administrationsembedsmænd forsøgte senere at sløre, hvad der skete.
Men de tre mænd tilbød lidt, som ikke er blevet udsendt i tidligere kongreshøringer. Bagefter erkendte republikanerne næsten, at de stadig søger et knockout-slag."
Bank bank!
Grunden til, at de ikke kan finde den rygende pistol, er på grund af, hvad der ikke bliver sagt om den virkelige spilplan i Libyen og Syrien. De fleste af de rygende våben er nemlig vores.
Det er os, der bruger vores formodede terrorfjender til at underminere en af Irans få allierede, mens vi bruger vores allierede, saudierne og qatarerne, som er blevet beskidte rige og forsyner os med energi, med Israel – bande-up – mod Syrien, før de indtog Teheran. Ja, Syrien er en menneskerettighedskrænker, men er Al Qaeda ikke? Hvorfor er det, at FN kun har fundet kemiske våben i rækken af "oprørerne?"
Sådan er spillet, og ja, det er råddent, men som så meget andet i de skyggekrige, vi kæmper, kan de slippe af sted med det, fordi vi mennesker for det meste ikke ved om det.
Og hvorfor det?
Medier "rådner" - men det er en anden historie.
Nyhedsdissektor Danny Schechter redigerer mediachannel.org og blogger på NewsDissector.net. Kommentarer til [e-mail beskyttet]
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner