Hvad med Klassisme? er en pressionsgruppe, der er blevet nedsat for at slå til lyd for anerkendelsen af klassisme som en specifik form for social diskrimination, der har sine rødder i rigget økonomi. Vores mission har to hovedkomponenter:
-
At skabe et åbent og sikkert rum for mennesker fra alle baggrunde – uanset køn, race, alder, evner eller klasse – til at udforske klassisme som en form for social diskrimination og finde kreative løsninger til at overvinde denne hindring for økonomisk retfærdighed og sociale fremskridt.
-
At arbejde hen imod at sidestille klassisme med andre former for social diskrimination – såsom racisme og sexisme – både hvad angår (1) niveauet af bevidsthed i den brede offentlighed og (2) anerkendelse i lovens øjne.
Hvad med klassisme?
”Vi lever i et land med en lang historie med at værne om folks rettigheder, værdsætte forskellighed og udfordre intolerance. EHRC søger at bevare og styrke denne arv og samtidig identificere og tackle områder, hvor der stadig er uretfærdig forskelsbehandling, eller hvor menneskerettighederne ikke respekteres."
Anden sætning er af særlig betydning, da den anerkender muligheden for endnu ikke-anerkendte former for uretfærdig forskelsbehandling, der falder uden for beskyttede egenskaber af Ligestillingsloven. Denne presgruppe – Hvad med Klassisme? – er blevet sat op for at udforske en form for social diskrimination, kaldet klassisme, som et eksempel.
Vi mener, at klassisme er den politiske elefant i det ideologiske rum, der, når det ses, gør nar af lighedsbegrebet, samtidig med at det i høj grad mindsker betydningen af menneskerettighederne, for ikke at nævne den demokratiske proces som helhed. At ignorere klassisme, som etablissementet er, og samtidig give mundbeviser til antidiskriminerende praksis, som etablissementet gør, er måske vor tids modsigelse.
Hvorfor?
Mens etablissementet er begyndt at anerkende andre vigtige former for social diskrimination – såsom racisme og sexisme – er spørgsmålet om klassisme fortsat uanerkendt. Denne virkelighed afspejles i begge lovgivninger (se beskyttede egenskaber af Ligestillingslovenfor eksempel) og offentlig diskurs om social diskrimination (overvej, hvor ofte du hører klassisme diskuteret i medierne sammenlignet med andre former for social diskrimination). Vi føler, at det er afgørende for sociale fremskridt at rette op på denne ubalance. Det er en af grundene til, at vi mener, at der er behov for en pressegruppe, der fokuserer på klassisme.
En anden grund er, at de organisationer, der allerede eksisterer, som burde tage fat på denne særlige form for social uretfærdighed – fagforeninger, socialistiske partier, velgørende organisationer – af forskellige årsager ikke gør deres arbejde godt. Fagforeninger fokuserer typisk på "brød og smør"-spørgsmål - såsom løn og vilkår - og taler sjældent, hvis nogensinde, om det mere dybtgående og grundlæggende spørgsmål om klassisme. Når de var ved magten, har socialistiske partier haft en tendens til at institutionalisere klassisme, uden at de tilbyder nogen vision eller strategi for, hvordan man kan overvinde denne uretfærdighed. Ved at fokusere på emner som fattigdom og ulighed, fokuserer velgørende organisationer på symptomerne på problemet, ikke selve problemet – som selvfølgelig er klassisme.
Mens der utvivlsomt er gjort nogle fremskridt med hensyn til at tackle økonomisk uretfærdighed, er spørgsmålet om klassisme tydeligvis fortsat. Det kunne faktisk argumenteres, at ved at ignorere klassismen har mange af disse gevinster været med til at opretholde denne form for social diskrimination.
En anden vigtig grund har at gøre med udviklingen i forståelsen af klassisme, der har fundet sted i løbet af de sidste par årtier (se Anbefalinger for detaljer). Vi mener, at denne udvikling er med til at forklare mange af manglerne ved at tackle dette særlige område af social uretfærdighed, der er fremhævet ovenfor. Vi føler også, at denne udvikling og denne forståelse kan hjælpe med at informere en ny og levende organisation, dedikeret til at adressere klassisme som en specifik form for social diskrimination her i Storbritannien.
Det skal dog bemærkes, at selv om der utvivlsomt kan ske vigtige fremskridt med hensyn til at bekæmpe klassisme inden for ethvert lands grænser, er det også sådan, at ethvert væsentligt og langvarigt fremskridt sandsynligvis kun vil ske som et resultat af bestræbelser, der overskrider nationale grænser. Af denne grund håber vi, at andre projekter vil blive etableret i lande, der også står over for den samme store barriere for fremskridt, og at disse projekter kan arbejde sammen til gensidig fordel for alle som et effektivt tværnationalt netværk til fremme af vores fælles mål.
Klassisme og...
Så vi fokuserer på klassisme, ikke fordi vi synes, det er vigtigere end f.eks. racisme og sexisme, men fordi klassisme er blevet tilsløret, overset og efterladt. Desuden bør vi forstå, at at negligere én form for social diskrimination er at negligere dem alle. Fremskridt inden for sociale fremskridt, der overser visse former for social diskrimination, er derfor i sagens natur skrøbelige, hvilket gør dem sårbare over for regression.
-
Klassisme og kunst
-
Klassisme og aktivisme
-
Klassisme og klasseløshed
-
Klassisme og bevidsthed
-
Klassisme og kriminalitet
-
Klassisme og demokrati
-
Klassisme og uddannelse
-
Klassisme og miljø
-
Klassisme og lighed/ulighed
-
Klassisme og arbejderbevægelse/fagforeninger
-
Klassisme og medier/journalistik
-
Klassisme og mental/fysisk sundhed
-
Klassisme og racisme
-
Klassisme og sexisme
-
Klassisme og social eksklusion/inklusion
-
Klassisme og arbejde/økonomi
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner