ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
DonerAustralien holder valg. Valg kan nu defineres som mediebegivenheder, hvor folk i partier bliver valgt til et folketing for at føle sig vigtige, måske få et mediegreb og helt sikkert få en pæn løn og pension for næsten ingenting. Hvis de har fået det rigtige parti til at blive minister, kan de sole sig i rampelyset af magtesløs pseudo-aktivitet, når de afgørende beslutninger træffes i internationale bestyrelseslokaler og finansmarkeder. Dette er nu kendt som demokrati.
Det interessante ved dette valg er, at den sædvanlige, monotone valgillusion/desillusionscyklus efter valget er blevet radikalt forkortet. Nu er den første del blevet undværet, og den er straks i desillusionscyklussen som en del af selve valget. Jeg er nok alt for optimistisk, men for mig er et lille tegn på fremgang i vælgerne, at næsten ingen overhovedet tager nogen af kandidaterne alvorligt. (Selvom der er langt fra det til folk tager sig selv og det økocidale system alvorligt).
Selvfølgelig er der reelt kun to kandidater, da Australiens præferenceafstemningssystem garanterer, at kun to virksomhedspartier, Liberal og Labour, kan opnå flertal. Næsten ingen i Australien udfordrer selv dette afstemningssystem, endsige illusionen om selve det repræsentative demokrati inden for et kapitalistisk system og globaliseret verdensøkonomi.
Den progressive ’tredje kraft’ i spillet, De Grønne, har hovedsageligt den pacificerende funktion at holde illusionerne om repræsentativt demokrati i live og samtidig brænder verden, illegale interventionskrige udvides og de rige bliver umådeligt rigere. Hvis de er heldige, får de måske et havreservat eller to, lidt mere højhastighedstog og få flere vindmølleparker. Det ville de være ret glade for. Ved at spille de officielle spil, acceptere markedssystemets præmisser og tale de magtfuldes sprog, hjælper de Grønne naivt med at distrahere fra og dermed styrke de systemiske årsager til klimakaos og økocid.
Endnu mere end normalt er tilfældet, er de to store kandidater absolut ikke-enheder, og de besidder ikke engang de minimale retoriske færdigheder, der er nødvendige for at dække over dette. Selvom dette altid har været tilfældet – tidligere deltagere som Rudd eller Latham, Beazley og Howard, Keating og Hewson, Hawke og Frazer var ikke anderledes på trods af mytologien – er det nu endnu mere åbenlyst. Både Gillard og Abbot er rene vandremærker, der er dannet og presset af mediebilledrådgivere, der desperat holder fokusgrupper på udkig efter et eller andet karakteristisk produkt at sælge. 'Håb', 'ændring' har af indlysende årsager passeret deres sidste anvendelsesdato, og Gillards 'fremad' har vist sig at være et stort flop blandt forbrugerne... Nu er hendes mediemanuskript blevet ændret til det 'rigtige' manuskript af 'den rigtige Gillard' '. Hvor virkeligheden og billedet er blevet så fuldstændig identificeret, har fremmedgørelsen af skuespillet sejret og totaliseret kedsomhed er ét resultat.
Latterligt selvfølgelig. Forbrugerne kan helt sikkert se, at der er en verden til forskel mellem en Pepsi og en Cola, en burger fra Hungry Jack og en fra Mc Donald's.
Mærkeligt nok er Australien et af de få demokratiske lande med det oxymoroniske system med obligatorisk afstemning: Folk er tvunget til at stemme på Pepsi eller Coke (eller mineralvand som De Grønne) eller få bøder. Igen er det meget få, der stiller spørgsmålstegn ved denne stemmeberettigede stalinisme.
Nok. Lad os spare dyrebar energi til ting, der betyder noget. Et kort argument, der forsøger at forklare de politiske myter om repræsentativt demokrati, er indeholdt i 'Politiske myter, vi lever af', tilgængelig på denne hjemmeside (december 2009). I mellemtiden er her et par slogans genoplivet fra mine valgkommentarer fra 1998.
Plus ça change, plus c'est la même chose.
Du kan ikke stemme et system ud
Partier skiller sig ud, borgere samles
Kapitalregler, pollies vafler, fårestemme
Afstemning er frivillig lobotomi
Jeg stemmer, derfor er jeg magtesløs
Demokrati: DIY eller død
Valg = TV = hjerneshampoo
Uanset hvem du stemmer på, er det Big Money
Stem på et parti: omarranger liggestolene på Titanic
Tweedle Gillard eller Tweedle Abbed?