Det er rigtigt, den græske økonomi har flere problemer. Lav produktivitet, faldende eksport, udvidet offentlig sektor, faldende primære og sekundære sektorer.
Oven i det har Grækenland haft to LSE-kandidater som sine seneste finansministre: Prof. Giorgos Alogoskoufis fra nyt Demokrati regering (2004-2009) og hr. Giorgos Papakonstantinou af den nuværende PASOK regering. Begge valgte, da de overtog ansvaret for deres ministerium, at fordoble det græske offentlige underskud ved at ændre måden, dette måles på. De overførte især visse indtægter til fremtidige datoer og visse betalinger til tidligere datoer. På den måde hævede prof. Alogoskoufis underskuddet fra 3 til 6 % af BNP og hr. Papakonstantinou fra 6 til 12 %. Disse regnskabstricks gav dem begge den kortsigtede evne til at beskylde de tidligere administrationer for at gøre et elendigt stykke arbejde i økonomien og give dem skylden for hårde finanspolitiske foranstaltninger, de skulle tage. I det lange løb gjorde dette imidlertid EU-embedsmændene rasende, som tidligere havde stolet på græske statistikker og tillod Grækenland at tiltræde eurozonen med et underskud på mindre end 3 %. "Narre mig en gang, skam dig. Narre mig to gange, skam mig".
Dette har desuden gjort Grækenland til et let bytte for markedsspekulanter. Som det er sædvanligt i disse sager, bruges rygter af spekulanter til yderligere at øge deres fortjenstmargener. I dette tilfælde er eventualiteterne med en græsk misligholdelse og udtræden af eurozonen blevet vildt cirkuleret af massemedier. Det er således nu blevet stadig dyrere for Grækenland at låne penge på de internationale markeder og langt mere rentabelt for långivere at låne til Grækenland. Mens disse linjer skrives, betaler de 10-årige græske obligationer 6.24%, mens tyske kun betaler 3.2%.
Endelig har dette gjort Grækenland til det svage led i eurozonen for dem, der ikke ønsker at se euroen opstå som en international valuta, der ville konkurrere med dollaren.
Uden at forsøge at ryste af sig de græske fejl, som gjorde det til et så let mål, vil jeg alligevel gerne give et eksempel på "ansvarlig" og "objektiv" journalistik i massemedierne, som måske mere er reglen end undtagelsen.
Financial Times har lanceret, hvad der ligner et angreb på Grækenland i spørgsmålet om økonomi, med titler som "Grækenland ville 'trække blod' for troværdighed"og med historier som"Grækenland er en del af historien om statsgæld""Darling udelukker hjælp til Grækenland". I dag kulminerede disse til faktiske grævlinger af den græske premierminister af en FT-reporter i Davos, Schweiz. Richard Edgar forfulgte faktisk Giorgos Papandreou, fulgte ham rundt i korridorerne i World Economic Forum og filmede jagten (videoen er link.).
Jeg har været mere end kritisk over for Giorgos Papandreou, og det er jeg stadig. Imidlertid grænser denne opførsel fra FT-reporteren til direkte fornærmelse mod den græske premierminister. Desuden tror jeg, at jeg har ret i at antage, at denne "gentleman" seriøst mangler moden (jeg ville bruge et andet ord) til at lave det samme stunt med, lad os sige, sin egen premierminister.
Men er der en baghistorie til alt dette?
I juli 2009 anklagede "Floras" (en athensk boghandelskæde) "Apollon" (bogimportører og -distributører) for unfair konkurrence, før Hellenic Competition Commission. De hævdede især, at "Pearson Education Ltd" (en udgiver af engelsksprogede lærebøger for udenlandske elever) begrænsede deres importør ("Apollon") fra passivt at sælge bøger uden for det græske marked ("passivt salg" er det salg, hvor køberen kontakter sælgeren og ikke omvendt).
HCC besluttede (afgørelse 455/V/2009) at "forholdet mellem PEARSON og APOLLON er ikke en kommerciel repræsentant, men en distributionsaftale mellem to uafhængige selskaber, hvor APOLLON kun må handle på egne vegne" (beslutningens s. 39). I betragtning af den andel af det græske marked, som disse virksomheder har, besluttede HCC, at der var grund til at påberåbe sig den græske konkurrencelov (703/77). Og da de mente, at dette kunne påvirke mærkbart handel mellem EU-medlemsstater besluttede de også at henvise til den respektive artikel (81) i traktaten for Den Europæiske Union.
Ved undersøgelsen af Apollon-Pearson-aftalen fandt HCC klausuler, der begrænser passivt salg uden for Grækenland ("Territoriet"), hvilket efter deres opfattelse svarer til en alvorlig konkurrencebegrænsning:
3.7 APOLLON skal straks gøre PE opmærksom på enhver information ... og straks videresende til PE alle ordrer, som den modtager for værker uden for territoriet
4.2 Inden for de grænser, der er fastsat af gældende love og regler vedrørende restriktiv praksis, må APOLLON ikke uden forudgående skriftligt samtykke fra PE … sælge, markedsføre eller promovere Værkerne uden for Territoriet under fortsættelsen af denne Aftale
Disse følger af en forsegling af det græske marked fra det europæiske. Følgelig dømte HCC "Apollon" til en bøde på 209,089.84 Euro og "Peason" til en bøde på 1,434,052.32 Euro.
[Bemærk: Yderligere sager blev gennemgået i denne afgørelse. "Apollon" blev idømt en ekstra bøde for deres forhold til et andet firma. Ovennævnte bøde er kun i forhold til "Pearson"]
Ifølge et vidnesbyrd (s. 40) er disse klausuler implementeret i Pearsons aftaler i andre EU-lande, hvilket kan medføre lignende beslutninger mod dem i disse lande. Det er klart, at denne beslutning fra HCC kan få alvorlige konsekvenser for Pearson, der beløber sig til millioner i bøder.
-Denne afgørelse er blevet appelleret og skal behandles den 9. marts 2010 for den administrative appeldomstol i Athen (sektion 15).
-"Pearson Education Ltd" er et datterselskab af "Pearson Plc"
-"Pearson Plc" er ejeren af "Financial Times"
Jeg gentager, uden at se bort fra græske bommerter i økonomiske spørgsmål, så skal visse rapporter fra store medier læses med et gran salt.
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner