Nogle af skurkenes identitet er allerede almindelig kendt. Øverst på listen er Alan Greenspan for hans misbrug med at lade boligboblen udvide sig til stadigt farligere niveauer og ignorere eksplosionen af rovlån. Så har vi realkreditmæglerne, der ydede de rovlån, og Wall Street-vidunderkindet, der ompakkede dem i komplekse finansielle instrumenter og solgte dem over hele verden. Vi kan også inkludere bygherrer og ejendomsmæglere, der profiterede på og fremmede den irrationelle overflod, der gav næring til boligboblen.
Men der er en gruppe, der stadig mangler at blive udpeget for deres rolle i at skabe denne katastrofe: Ideologerne om boligejerskab. Det er de mennesker, der presser ideologien om boligejerskab som et mål i sig selv. De insisterer på overdådige statstilskud, selv i situationer, hvor boligejerskab ikke er en god løsning for de berørte mennesker.
For at være klar, er boligejerskab ofte ønskeligt. Det kan være en mekanisme til at give gode sikre boliger og også til at akkumulere rigdom. Det er derfor rimeligt at have politikker som et begrænset rentefradrag eller kredit, der gør det lettere for lav- og mellemindkomstpersoner at blive boligejere.
Boligejerskab bør dog ikke ses som et mål i sig selv. En af grundene til, at millioner af familier står over for tvangsauktion og/eller tab af deres livsopsparing er, at ideologerne om boligejerskab fortsatte med at fremme boligejerskab, selv når det stod klart, at det ville være økonomisk skadeligt at købe et hjem.
At erkende risiciene ved boligejerskab i en boble var ikke et spørgsmål om raketvidenskab – det var simpelt regnestykke. Forholdet mellem hussalgspriser og årlig husleje steg over 20 til 1 på boblemarkederne og nærmede sig 30 til 1 på de mest oppustede markeder.
Hvis en boligejer optager et realkreditlån på 7 procent (meget lavt for en subprime-køber), betaler 1 procent af værdien i ejendomsskat hvert år og yderligere 1 procent til forsikring og vedligeholdelse, så svarer ejeromkostningerne til 9 procent af salget pris. Hvis huset sælges til 20 gange den årlige husleje, så betaler denne familie 80 procent mere i boligudgifter som boligejere hvert år, end de ville betale som lejere. Hvis huset blev solgt til 25 gange den årlige husleje, ville familien betale 125 procent mere som husejere, end de ville betale som lejere.
For familier med lav og moderat indkomst, der kæmper for at få enderne til at mødes og betale for fornødenheder som sundhedspleje og børnepasning, hvordan hjælper vi dem ved at lade dem betale 80-125 procent mere end nødvendigt for deres boligudgifter? Åh, ja, men de vil akkumulere egenkapital i deres hjem.
Ja, boligboblen vil blive ved med at puste op i det uendelige. Måske troede ideologerne for boligejerskab, at boligpriserne bare ville blive ved med at stige for evigt, men det var en utrolig dum ting at tro på.
Husejerideologerne har virkelig skruet op for en frygtelig masse familier med lav og moderat indkomst, fordi de ikke vidste, hvad de talte om. Hvis progressive nogensinde gik ind for politikker, der var lige så forkerte som at skubbe boligejerskab midt i en boligboble, ville vi høre om det i de næste 40 år. Reelle eller opfundne udskejelser fra 1960'erne er stadig en baggrund, som højrefløjen bruger i aktuelle politiske debatter.
Utroligt nok, i stedet for at erkende deres fejl, ønsker boligejerideologerne, at regeringen kaster endnu flere penge efter boligejerskab. (Pengene er mere tilbøjelige til at ende hos bankfolk end hos boligejere, som jeg har argumenteret andetsteds.)
Af hensyn til at fremme en bedre boligpolitik i fremtiden er det vigtigt med en offentlig anerkendelse af boligejerideologiens tåbeligheder. Vi har ikke et bundløst hul af penge til at tilfredsstille deres perverse ideologi. Hvis boligejerskab ikke giver økonomisk mening, så skal vi ikke bede folk om at ofre sundhedspleje og andre væsentlige behov for at gøre ideologerne glade. Det er på tide at tvinge lidt ærlighed ind i diskussionen om boligpolitik.
Dean Baker er meddirektør for Center for økonomisk og politisk forskning (CEPR). Han er forfatter til
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner