Da det første World Social Forum blev afholdt i Porto Alegre, Brasilien i 2001, var det ment som et modspil til World Economic Forum i Davos, Schweiz. Davos var den ene procents verden. Porto Alegre var resten af os andres verden. I dag er Kathmandu, stedet for det sekstende verdenssociale forum, resten af os andres verden.
Det var meningen, at World Social Forum skulle formidle vores modstand mod den globale kapitalisme og dens ødelæggelser. Det var også meningen at være en bekræftelse af solidaritet mellem alle mennesker og netværk, der kæmper for social retfærdighed og fred. Det var også en mulighed for at samles om at planlægge for fremtiden, en fremtid, hvor en anden verden er mulig, som WSF sloganet udtrykte det.
I sin roman om liv forbundet med den franske revolution sagde forfatteren Charles Dickens, at det var den bedste af tider og den værste af tider.
Disse dage er bestemt de værste tider. Klimakatastrofen truer planeten. Neoliberalismen har slået fejl, men den forbliver endnu mere forankret som ideologi og politik. Vi er vidne til fascismens fremgang globalt – ja lige syd for Nepal har vi set fascismen løfte sit grimme hoved i Indien. Vi er vidne til to folkedrab. Den ene finder sted i Myanmar, hvor militæreliten desperat hænger på magten ved vilkårligt at dræbe al opposition, en opgave der er umulig, da modstanden nu kontrollerer 60 procent af landet. Det større folkedrab finder sted i Gaza, hvor israelerne allerede har dræbt omkring 29,000 palæstinensere, hvoraf 70 procent er kvinder og børn. Nu er de klar til at komme ind i byen Rafah og lover mere slagtning, mere sorg.
Jeg har ikke fået en god nats søvn siden den israelske invasion af Gaza. Man kan faktisk ikke nyde et øjebliks personlig lykke, mens et massivt blodbad finder sted et sted i verden. Denne evne til at have empati med andres lidelser er grundlaget for menneskelig solidaritet. Det udspringer af vores fælles menneskelighed.
Vi spørger os selv, hvorfor er Israel så forpligtet til totalt at ødelægge palæstinenserne som et folk? Vi spørger, hvorfor USA er så forpligtet til at levere våben og ammunition til at muliggøre folkedrab? Vi spørger, hvorfor Europa, som engang fortalte os i det globale syd, at det var civilisationens højdepunkt, støtter barbariet?
Ja, det er den værste tid. Men er det den bedste tid? Det afhænger af hver og en af os. Er vi villige til at tage tidens store udfordringer op?
Er vi villige til at gøre alt for at redde planeten fra den klimakatastrofe, som den globale kapitalisme har skabt?
Vil vi fortsætte med at føre den politiske og ideologiske kamp for at opdrive og afvikle neoliberalismen?
Er vi villige til at sætte vores kroppe på spil mod fascismens fremmarch?
Vil vi give alt til kampen for at stoppe folkedrabet i Gaza og andre steder?
Lad mig slutte med at citere fra et interview Jeg gjorde det med Usamah Hamdan, Hamas-repræsentanten i Libanon, som jeg gjorde i Beirut i 2004. Jeg spurgte ham, om han ikke frygtede for sit liv, da han var en højt profileret leder af organisationen. Her var hans svar:
Jeg er på to [attentat]-lister, en med seks navne og en anden med 12 navne. Men jeg lever mit eget liv normalt. Jeg spiser morgenmad med mine børn, jeg prøver altid at gøre dette, fordi det er her, jeg kan tale med dem og spørge dem om deres dag og deres planer. Jeg besøger mine venner og mine venner besøger mig. Jeg har for nylig været ude med mine børn for at svømme i havet. Du dør bare én gang, og det kan være af kræft, i en bilulykke eller ved attentat. I betragtning af disse valg foretrækker jeg mord.
Den ånd, der afspejles i Hamdans svar, er efter min mening grunden til, at palæstinensere, selv i lyset af folkedrabet, vil sejre i sidste ende. Lad os samle styrke fra den ånd. Palæstina har brug for os. Men vi har også brug for Palæstina. Og lad os takke Palæstina for at gå foran, for at lyse vejen for resten af verden.
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner