Arbejdstimerne i varig fremstilling faldt med 30.7 procent årligt siden oktober.
Beskæftigelsesrapporten fra januar viste, at økonomien mistede 598,000 job i måneden. Derudover var der skarpe opjusteringer af tallene for tab af arbejdspladser for de foregående to måneder. Dataene viser nu, at økonomien har mistet 1,772,000 job i løbet af de sidste tre måneder, et gennemsnit på 591,000 jobs om måneden. Alt dette jobtab kom i den private sektor, da beskæftigelsen i den offentlige sektor var uændret i denne periode.
Dataene i husstandsundersøgelsen indikerer en endnu mere alvorlig situation. Arbejdsløsheden steg med 0.4 procentpoint (pp) i januar til 7.6 procent. Beskæftigelsesfrekvensen faldt med 0.5 procentpoint til 60.5 procent, et niveau, der allerede er 0.7 procentpoint det laveste i recessionen 1990-91. Faldet på 1.5 procentpoint i beskæftigelsesfrekvensen over de seneste tre måneder svarer til et fald i beskæftigelsen på 2,800,000 personer.
Det kraftigere fald i beskæftigelsen, som husstandsdataene indebærer, kan til dels tilskrives, at Arbejdsministeriet har tilskrevet flere job til nye virksomheder, der ikke er fanget af undersøgelsen i de seneste måneder, end det gjorde i de tilsvarende måneder for det foregående år. Det er usandsynligt, at nye virksomheder har skabt flere job i de fire måneder mellem september 2008 og januar 2009 end i de tilsvarende måneder i de foregående år.
Mens arbejdsløsheden rammer alle demografiske grupper, er sorte og latinamerikanere blevet hårdest ramt. Arbejdsløsheden for afroamerikanere steg med 0.7 procentpoint til 12.6 procent i januar, en stigning på 3.4 procentpoint fra niveauet året før. Sorte mænd er særligt hårdt ramt. Deres arbejdsløshed steg med 0.7 procentpoint til 14.1 procent, en stigning på 5.8 procentpoint fra niveauet året før. Arbejdsløsheden for latinamerikanere steg med 0.5 procentpoint til 9.7 procent, en stigning på 3.4 procentpoint fra niveauet året før.
Ældre arbejdere klarer sig fortsat rimeligt godt. Beskæftigelsen blandt personer over 55 år steg med 122,000 i januar og er steget med 751,000 i løbet af det sidste år. Derimod er beskæftigelsen blandt arbejdere mellem 35 og 44 år faldet med 625,000 i løbet af det sidste år, eller 1.8 procent. Beskæftigelsen blandt personer mellem 20-24 og 16-19 år faldt med henholdsvis 5.3 procent og 9.6 procent.
Jobtab er fortsat koncentreret inden for byggeri og fremstilling. Byggeri mistede 111,000 arbejdspladser i januar, hvilket bringer tabet i løbet af de sidste tre måneder til 322,000 arbejdspladser, eller 4.6 procent af beskæftigelsen i sektoren. Det er sandsynligt, at etableringsdataene undervurderer tab af arbejdspladser i byggeriet, da sektoren beskæftiger mange udokumenterede arbejdere, som måske aldrig dukker op på virksomhedens lønningslister. Over det sidste år viser etableringsdataene et tab på 747,000 arbejdspladser. Husstandsundersøgelsen viser et fald i beskæftigelsen i sektoren på 1,266,000 personer.
Fremstillingssektoren mistede 207,000 arbejdspladser i januar. I løbet af det sidste år har den mistet 1,031,000 job, 7.5 procent af beskæftigelsen. Beskæftigelsen i bilindustrien er faldet med 197,000 i løbet af året, eller 21.6 procent.
Finans mistede 42,000 job i januar, mens transport mistede 43,700. Detailsektoren mistede 45,100 job, hvilket bringer jobtab siden oktober til 218,600. Arbejdsformidlingen mistede 89,000 job i måneden. De 248,100 job, der er mistet siden oktober, svarer til 8.3 procent af beskæftigelsen i sektoren.
Ud over det kraftige fald i jobs falder timerne også, hvilket har ført til en årlig nedgang på 8.8 procent i arbejdstimerindekset siden oktober. Beskæftigelsesspredningsindeksene er på eller tæt på rekordlave, hvilket indikerer, at situationen sandsynligvis vil blive værre.
De eneste sektorer, der stadig tilføjer job, er uddannelse og sundhedspleje, som tilsammen tilføjede 54,000 job i januar. Den offentlige sektor tilføjede 8,000, hvor gevinster i føderal beskæftigelse opvejede små tab på stats- og lokalplan.
Bemærkelsesværdigt fortsætter de nominelle lønninger med at stige. De nominelle lønninger steg med 4.0 procent årligt i løbet af sidste kvartal. Med et kraftigt fald i CPI udmønter det sig i en ekstraordinær reallønsvækst for dem, der stadig har job.
I det hele taget er denne rapport omtrent så slem, som man kan forestille sig.
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner