[Ledere og aktivister fra flere amerikanske fredsorganisationer, herunder Kampagnen for Fred og Demokrati, Fredsaktion, Forenet for Fred og Retfærdighed og Pax Christi, mødtes med den tjekkiske FN-ambassadør Martin Palous for at udtrykke deres støtte til demonstrationer i det tjekkiske Republik protesterer mod den tjekkiske regerings planer om at være vært for radaren for et amerikansk antimissilsystem. Nedenfor er erklæringen, som aktivisterne afleverede til ambassadør Palous, efterfulgt af appellen om støtte fra arrangørerne af de tjekkiske demonstrationer, No Bases Initiative.]
SOLIDARITET MED MODSTANDENDE
AF FORESLÅET U.S.M. MILITÆR BASE I DEN TJEKKISKE REPUBLIK
En erklæring fra amerikanske fredsorganisationer leveret til
Ambassadør Martin Palous
Den Tjekkiske Republiks faste mission ved De Forenede Nationer
November 16, 2007
Vi er her i dag for at erklære vores solidaritet med morgendagens protest fra No Bases Initiative i Tjekkiet, hvor demonstrationer vil finde sted mod den tjekkiske regerings planer om at være vært for radaren for et amerikansk antimissilsystem.
No Bases Initiative valgte datoen den 17. november, fordi denne dato med deres ord "er kommet til at symbolisere væltet af det udemokratiske regime i det tidligere Tjekkoslovakiet og tilbagevenden af det repræsentative demokrati. Denne ændring skete på grund af protesten fra hundredtusindvis af mennesker i Prags gader for atten år siden." Efter disse tjekkiske aktivisters opfattelse er modstand mod indførelsen af nye udenlandske militærbaser den mest passende måde at fejre dette jubilæum på.
Meningsmålinger har vist, at et betydeligt flertal af befolkningen i Tjekkiet er imod de amerikanske militærfaciliteter, men den tjekkiske regering ignorerer åbenlyst den offentlige mening. Som No Bases Initiative bemærker: "Politikere havde i en årrække kendt til amerikanske planer om at installere en militærbase på tjekkisk territorium, men havde holdt denne information fra offentligheden. De anså det heller ikke for vigtigt at fortælle vælgerne det før sidste års folketingsvalg.” Denne lørdag, Tjekkiske demonstranter vil opfordre til en folkeafstemning for at stemme om dette kritiske spørgsmål.
Den foreslåede nye amerikanske base i Tjekkiet og relaterede interceptormissiler, der skal baseres i Polen, markerer en farlig eskalering. Som aktivister fra Tjekkiet og Polen samt fra Ungarn, Belgien, Grækenland, Frankrig, Italien, Tyskland og Det Forenede Kongerige har udtalt: "Realiseringen af den amerikanske plan vil ikke føre til øget sikkerhed. Tværtimod — det vil føre til nye farer og usikkerhed. Selvom det beskrives som 'defensivt', vil det i virkeligheden tillade USA at angribe andre lande uden frygt for gengældelse. Det vil også sætte ’værtslande’ i frontlinjen i fremtidige amerikanske krige.” (Prag-erklæringen, "Fred har ikke brug for nye missiler - Vi siger nej til det amerikanske missilforsvarssystem i Europa" maj 2007)
Faktisk har annonceringen af planerne for militærbaser i Tjekkiet og Polen allerede frembragt et ildevarslende svar fra Rusland. Den forventede amerikanske radar i Tjekkiet og 10 missilopfangere i Polen udgør ikke en umiddelbar trussel mod Ruslands nukleare afskrækkelsesmiddel med dets tusindvis af sprænghoveder, men som New York Times påpegede den 10. oktober i år, "Kreml-embedsmænd menes at frygte, at systemet i Centraleuropa vil føre til et mere avanceret missilforsvar, der kan gøre den russiske atomstyrke stump... Russiske embedsmænd har truet med at rette deres missiler mod Europa, hvis de USA fortsætter med systemet. De har også sagt, at de vil suspendere deltagelsen i en separat traktat, der begrænser udsendelsen af konventionelle styrker i Europa." Dette er en uberettiget reaktion, der bringer uskyldige befolkninger i fare, men er en del af den skøre logik af supermagtskonfrontation, som USA's bevægelse forværrer.
Washington hævder, at de nye faciliteter i Polen og Tjekkiet er designet til at reagere på en missiltrussel fra Iran, men der er ingen troværdige beviser for, at en sådan trussel eksisterer i dag. Og USA's militaristiske holdning, langt fra at beskytte USA eller Europa mod en sådan trussel i fremtiden, øger kun sandsynligheden for det. Vi behøver kun at se på eksemplet med Nordkorea, hvor årelange militære trusler fra USA gav en stærk tilskyndelse til at søge atomvåben til deres forsvar.
Det tror vi ikke på enhver nation bør udvikle atomvåben, som i sagens natur er enorme og vilkårlige masseødelæggelsesvåben. USA og andre atommagter kan bedst reducere faren for atomkrigsførelse ved at tage store skridt i retning af både nuklear og konventionel nedrustning og afstå fra at føre eller true med "forebyggende" krig - ikke ved at udvide den nukleare trussel. Sådanne skridt fra de eksisterende atommagter ville skabe en politisk kontekst, der kraftigt ville afskrække nye lande fra at udvikle deres egne atomvåben.
Som amerikanere har vi et særligt moralsk ansvar for at sige fra. Amerikanske baser truer verden. Ifølge den respekterede udenrigspolitiske analytiker Chalmers Johnson havde USA i 2004 737 oversøiske militærbaser, ikke medregnet garnisoner i Kosovo, Afghanistan, Irak, Israel, Kirgisistan, Qatar og Usbekistan, og heller ikke amerikanske militær- og spionageanlæg i England. Dette enorme netværk af oversøiske baser understøtter en udenrigspolitik med militære interventioner og global intimidering.
Vi er forfærdede over, at Tjekkiet i stedet for at stå som et fyrtårn for fred samarbejder med udvidelsen af Pentagon og tillader, at landet påtvinges en militærbase. Vi er yderligere forfærdede over, at Den Tjekkiske Republik for nylig modsatte sig en FN-resolution, der fremhæver bekymringer over militær brug af forarmet uran. Det var et af kun seks lande, der modsatte sig resolutionen, som blev støttet af 122 nationer. Med sådanne handlinger gør den tjekkiske regering en bjørnetjeneste både sin egen reelle sikkerhed ved at gøre Tjekkiet til et mål og udsigterne til fred og ånden den 17. november.
Vi er inspireret af de principielle handlinger fra folket i Den Tjekkiske Republik, som går på gaden for at modstå skridtene mod en ny kold krig, der forfølges af eliter, der ikke reagerer på den offentlige mening.. Vi slutter os sammen med dem i en forpligtelse til at samle befolkningen i alle lande i opbygningen af en international bevægelse for fred, demokrati og social retfærdighed.
Udtalelsen ovenfor blev leveret til ambassadør Martin Palous af en delegation bestående af følgende:
1. Joanne Landy, Kampagne for fred og demokrati
2. Margaret W. Crane, Trinity Lutheran Church, Manhattan
3. Cathey Falvo, MD, præsident, Physicians for Social Responsibility/NYC
4. Leslie Kielson, koordinator, NYC-United for Peace and Justice
5. Jesse Lemisch, professor emeritus i historie, John Jay College of Criminal Justice, City University of New York
6. Rosemarie Pace, direktør, Pax Christi Metro New York
7. Stephen R. Shalom, Montclair-kampagne for fred og retfærdighed
8. Barbara Webster, New Jersey-koalitionen vil bringe tropperne hjem nu
9. Cheryl Wertz, administrerende direktør, Peace Action New York State
(Tre yderligere personer sluttede sig til delegationen: en fra Raging Grannies, en anden grannies-aktivist og en videograf.)
Følgende personer var ude af stand til at deltage i mødet med ambassadør Palous. De bad om at få deres navne tilføjet ovenstående erklæring.
1. Thomas Harrison, meddirektør, Campaign for Peace and Democracy
2. Jennifer Scarlott, meddirektør, Campaign for Peace and Democracy
3. Ariel Dorfman, forfatter
4. Carolyn Eisenberg, Brooklyn for Peace
5. Daniel Ellsberg, sandhedsfortællende projekt
6. Joseph Gerson, direktør, Peace & Economic Security Program, American Friends Service Committee
7. Charlotte Phillips, M.D., formand, Brooklyn For Peace (tidligere Brooklyn Parents for Peace)
8. Ethan Vesely-Flad, kommunikationskoordinator, Fellowship of Reconciliation og redaktør, Fellowship magasin
________________________________
APPEL OM STØTTE AF 17. NOVEMBER 2007 HANDLING
Kære venner,
Den 17. november er en vigtig mærkedag i vores land, da den er kommet til at symbolisere væltningen af det udemokratiske styre i det tidligere Tjekkoslovakiet og genkomsten af det repræsentative demokrati. Denne ændring skete på grund af protesten fra hundredtusindvis af mennesker i Prags gader for atten år siden. I løbet af de sidste år er den 17. november ikke desto mindre blevet en dag med nedlæggelse af kranse, tomme ord og selvhøjtidelige taler fra politikere. Folket, de sande helte fra novemberforandringerne, blev hjemme og fulgte deres lederes teatralske optrædener mildt forvirrede. Den 17. november er blevet en kold mærkedag. Vi har nu i over et år kæmpet mod USA's planer om at installere en ny militærbase i vores land og for en folkeafstemning, hvor borgerne kunne beslutte sig for denne militærbase. Vi erfarede, at demokratiet vandt i 1989 er udløbet. Politikere havde i en årrække kendt til amerikanske planer om at installere en militærbase på tjekkisk territorium, men havde holdt denne information fra offentligheden. De anså det heller ikke for vigtigt at fortælle vælgerne det før sidste års folketingsvalg.
I dag har vi en regering uden mandat til at tage stilling til en fremmed militærbase. Regeringskoalitionen ønsker dog at beslutte alene og i modstrid med befolkningens ønsker - de ønsker ikke at organisere en folkeafstemning og går ind for den nye militærbase. Den nuværende regering handler mere og mere uafhængigt af deres egne borgere, debatterer ikke med dem, men forsyner dem i stedet med rå propaganda og presser dem til passivitet.
Derfor besluttede vi at fejre den 17. november på en anden måde. Vi organiserer en stor demonstration den dag i Prag, for en folkeafstemning, demokrati og mod den nye militærbase. Vi ønsker, at almindelige borgere igen skal være hovedpersonerne i den 17. november, for at tage den dag tilbage, som med rette tilhører dem, men som er blevet taget væk af de regerende politikere. Vi vender tilbage til gaderne for et bredere demokrati end dets repræsentative variation. Vi vil også mindes det faktum, at en af de store gevinster i novemberdagene i 1989 var afslutningen på den sovjetiske besættelse, og at vi i dag er truet af en tilbagevenden af en permanent militær tilstedeværelse af en fremmed magt på vores territorium.
Vi vil gerne invitere jer, vores venner, til at støtte vores protest. Som det er blevet sædvanligt, vil tjekkiske ambassader over hele verden holde officielle fejringer på jubilæet. Vi inviterer dig derfor til at organisere protester foran tjekkiske diplomatiske myndigheder i dine lande. Årsagen til denne appel er ikke desto mindre ikke kun international solidaritet. Det er også for at påpege den bredere krise i det repræsentative demokrati, dets manglende evne til at lytte til folket og tjene dem, og ikke kun i Den Tjekkiske Republik. Vi vil protestere i Prag, fordi det ikke er nok for os at stemme en gang hvert fjerde år, vi vil gerne deltage som almindelige borgere i beslutningsprocessen omkring vigtige spørgsmål. Demokratiet i Europa har stået over for det samme problem i en årrække.
Vi er også overbeviste om, at den planlagte amerikanske militærbase vil have en negativ indvirkning på hele Europa. Det vil ændre Europas sikkerhedssetup, vil yderligere opdele det politisk og gøre det mere afhængigt af amerikansk politik. De nye baser i Tjekkiet og Polen provokerer ikke kun Rusland, de sigter også på at styrke forbindelsen mellem Central-Østeuropa og USA. Vi anser en sådan forbindelse for at være en yderligere hindring for menneskelig frigørelse, ikke kun i Tjekkiet og Polen, men på tværs af hele kontinentet. Vi anser disse grunde for at være led i vores fælles kampe, og vi beder dig derfor støtte vores protest foran tjekkiske ambassader.
I solidaritet
Jan Tamas, ph.d
Jan Majicek
Ivona Novomestska
Jana Glivická
Iniciativa Ne základnám (No Bases Initiative)
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner