Norman Salomon
If
du ser meget fjernsyn i disse dage, har du sikkert set en masse af
reklamer til online investering. Mange store mæglerfirmaer efterlyser nu
folk til at spille aktiemarkedet via internettet. Altså på rutinemæssig vis tv
spots dramatiserer cyberhandel som en aktivitet, der bringer spænding,
uafhængighed, økonomisk sikkerhed og endda selvrealisering.
Hjælper med at brænde
onlinehandelsmanien er en ny blitz fra Ameritrade, et firma, der har
lancerede et nationalt markedsføringsindsats på $200 millioner. "Kampagnens mål
publikum er mere psykografisk end demografisk," siger en nyhed fra Ameritrade
udgivelse, "på tværs af alle aldre, racer, erhverv og indkomstniveauer."
Påstanden er
tvivlsomt – det kan jo en væsentlig del af landets befolkning ikke
råd til at købe nok dagligvarer, endsige købe aktier online – men referencen
til "psykografisk" målretning er sandt. De tv-transmitterede invitationer til at deltage
pengejagten i cyberspace er beregnet til at udøve maksimalt psykologisk træk
i et mediemiljø, hvor der er et vakuum af menneskelig substans.
Tilbyder at fylde
tomrummet slutter Ameritrade-reklamer gentagne gange med taglinjen: "Tro
i dig selv." Men annoncerne formidler også et andet budskab, implicit og langt mindre
opløftende: Tro på din rigdom.
Den blandede
beskeder ville være lumske, selvom de fleste mennesker kunne blive rige. Men selvfølgelig,
få vil nogensinde blive velhavende. Mens hypen fra online-mæglere fremkalder
billeder af den kloge "daghandler", som kan lave et drab på Wall Street med
musen i hånden, kan online-vanviddet skade millioners økonomiske sikkerhed
af amerikanere.
På et tidspunkt da
mange økonomer mener, at aktier er stærkt overvurderet, masser af individuelle
finansielle futures kan underbydes med kort varsel. Gider ikke nævne
risiciene, kan de fleste af reklamerne, der udråber glæderne ved onlinehandel, ikke
tåle granskning. Men det skal de ikke.
"Jeg vil ikke
for bare at slå markedet," erklærer en kvinde i en Ameritrade-annonce. "Det vil jeg gerne
kæmpe dens magre lille krop til jorden og få den til at bede om nåde."
På et tv
kommercielle, sløve immigranter i en engelsksproget aftenskole pigger til kl
omtalen af aktiemarkedet. "Jeg beder om et stævne," siger an
afrikansk nykommer. "Jeg handler med Ameritrade," udbryder en kvinde. "Jeg lever for
Ameritrade," siger en mand med slavisk accent, armen løftet højt ved siden af en
kopi af Frihedsgudinden.
En anden
kommerciel har en hestehale ung mand, der inderligt fortæller sin chef, hvordan
at købe aktier på internettet. For den hypnotiserede ældre fyr, hans første online
transaktion bliver en åbenbaring.
Sådanne annoncer
få magt, fordi de ikke er iøjnefaldende. De blander sig i medieterræn, der
i stigende grad skildrer aktiemarkedsudsving som dybt vigtige. Et tv
reklame for CNBC's websted stiller et skarpt spørgsmål til seerne: "Det er
11:00. Ved du, hvor dine aktier er?"
Der er ingenting
galt med at spille på aktiemarkedet. Men der er noget meget galt med en
mediemiljø, der sidestiller investering med en søgen efter selvidentitet.
Politikere støder sjældent på nogle svære spørgsmål, når de galer om lukrative
højteknologiske investeringer – mens de undviger den virkelighed, som de fleste mennesker altid vil
udelukkes fra enhver andel af overskuddet.
Ved hans nyheder
konference den 14. oktober sagde præsident Clinton til de forsamlede journalister:
"Hvis nogen af jer kunne forlade det, I laver, hvis I ikke var det
dedikeret til det, og gå tjene flere penge sandsynligvis gøre noget andet, du kunne
få venturekapital; du kunne komme med en idé. Du har fjollet rundt
med din computer så meget, at du sikkert kunne starte et eller andet internetfirma og det
ville være et par hundrede millioner dollars værd på ingen tid. Og det sker
hele tiden, du ved."
Ja, det sker
hele tiden - for nogle få. Men det kommer aldrig i nærheden af at ske for de fleste
amerikanere. Og venturekapitalens glorværdige resultater gør intet for
langt størstedelen af befolkningen på denne planet, hvor fattigdom dræber titusvis af
tusindvis af børn hver dag.
"Ameritrade er
om demokratisering af kapitalmarkederne,« siger selskabets senior
vicepræsident, J. Peter Ricketts. Han hævder, at online investering handler "ca
den gamle amerikanske dyd af selvtillid, at tro på dig selv."
Hvad er de
udsigter til et samfund, hvor "at tro på sig selv" bliver så snævert
defineret?
Z
Norman
Salomons seneste bog er Meget vildledende mediers vaner.