Når det kommer til internetudbydere og højhastighedsinternet, har forbrugermarkedet næppe været en model for konkurrenceevne. Nogle af os er så heldige at kunne vælge mellem to udbydere, og nogle af os har kun adgang til én.
Disse digitale rør er væsentlige dele af USA's forsyningsinfrastruktur, næsten lige så grundlæggende som el- og vandrør. De forbinder os (og vores børn) til verdensomspændende viden, nyheder, forskellige synspunkter og andre grundlæggende værktøjer til medborgerskab. Og selvfølgelig kan vi købe og sælge gennem dem, blive underholdt, drive vores forretninger, komme i kontakt med venner, få opdaterede resultater, følge vejret og – ja faktisk – betale vores regninger.
Selvom denne digitale motorvej anses for at være afgørende for vores nations velfærd, tilbydes adgangen til den ikke som en offentlig service, dvs. en investering i det fælles bedste. I stedet behandles det som blot endnu et profitcenter for nogle få virksomheder.
Det er slemt nok at samle markedsstyrke til at sænke kunderne, men internetudbydere planlægger at udrydde den rene egalitære etik på internettet, hvilket er grunden til, at de blev så kede af det, da præsident Obama for nylig opfordrede FCC til at støtte et frit og åbent internet.
Som en ucensureret global opslagstavle er den store fordel ved internettet, at ingen kontrollerer dets indhold. Denne digitale kommunikationsteknologi har været så spektakulær succesfuld og så socialt værdifuld, fordi den er et vidåbent, demokratisk forum, tilgængeligt på lige vilkår for alle, der ønsker at lægge information, billeder, meninger osv. på den eller downloade nogen af de samme fra det. Siden opfindelsen har det ledende princip bag brugen af denne befriende teknologi været, at ingen virksomhed, regering, religion eller anden kontrollerende magt bør være dens gatekeeper.
Dette princip med åben adgang kaldes "netneutralitet", hvilket betyder, at systemet er ligeglad med, om du er kongelig eller almindelig, en etablissement eller en oprører, et firma med et mærkenavn eller en ukendt nystartet virksomhed, en milliardær eller en fattigdomslønarbejder — du har ret til ligebehandling ved at sende eller få information i den verdensomspændende webosfære. Det er en vigtig demokratisk dyd. Som vi har erfaret på andre områder, er virksomhedsledere imidlertid ikke dem, der lader dyd stå i vejen for profit, og nutidens telecom-tycoons er ikke anderledes. I nogen tid har de tænkt sig at dumpe ideen om netneutralitet, idet de betragter dens offentlige gavn som en uberettiget hindring for deres ønske om at få større overskud.
- I stedet for at have én stor bredbånds-"motorvej" åben til transport af alles internetindhold, har ISP-giganterne til hensigt at skabe et særligt system af baner til højhastighedstrafik.
- Denne ekspresbane vil blive stillet til rådighed for dem, der ønsker at skynde sig med deres information/udsigtspunkter/programmer/osv. til offentligheden og for at få større synlighed for deres indhold ved at få det adskilt fra motorvejens masserod.
- Internetudbyderne vil opkræve en præmiepris til dem, der ønsker deres indhold transporteret via dette specielle internet betalingsbanesystem.
Ved at skabe denne førsteklasses billetpris hæver folk som Comcast/TWC sig selv fra blot at transportere indhold til ophøjede røverbaroner. De ville have beføjelse til at beslutte (på grundlag af kontanter), hvilke enkeltpersoner, virksomheder og så videre, der vil få lov til at køre i premium-banen af, hvad der formodes at være en demokratisk motorvej. "Vinderne" vil være (1) ISP-giganterne, der ville høste milliarder fra denne kunstige profitbane, og (2) de magtfulde indholdsudbydere (f.eks. Disney, Koch-brødrene, Walmart, Pentagon og Monsanto), der nemt kan betale top dollar for at køre i den privilegerede bane (og trække billetprisen fra deres selskabsskat).
Taberne vil naturligvis være det store flertal af internetbrugere: (1) det dynamiske kosmos af grupper, små virksomheder og andre indholdsudbydere uden de dybe lommer, der er nødvendige for at købe sig ud af de langsomme baner (hvilket internetudbydere monopolister med vilje kunne gøre endnu langsommere), og (2) den brede offentlighed, der vil have sin adgang til hele spektret af internettilbud blokeret af neonblændet fra dem, der blinker deres købte beskeder i de hurtige baner, hvilket begrænser, hvad vi må læse, se , lytte til og interagere med på vores computere, smartphones og tv-skærme.
Den største taber ville dog være internettet selv, som ville blive gjort for at overgive sin beslutsomme demokratiske etik til virksomheders profitørers plutokratiske styre.
For at stå op for et gratis og åbent internet, gå til www.FightForTheFuture.org.
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner