I et offentligt forum torsdag arrangeret af avisen CaracasSeneste nyheder, udtrykte eksperter og fagforeningsledere foreløbig godkendelse af en stigning i Venezuelas benzinpriser.
Forummet omfattede oplæg fra hver af de fem talere – to økonomer og tre repræsentanter for transportsektoren – efterfulgt af en periode med spørgsmål fra salen.
Den første præsentation, fra økonom og forsker Víctor Álvarez, beregnede en "rimelig pris" for benzin på 4 bolivars pr. liter (ca. 2.42 USD pr. Beregningen repræsenterer i alt raffinerings- og transportomkostninger med en fortjeneste på 0.19 procent, som fastsat i loven om rimelige priser.
Den nuværende pris i Venezuela har været fastsat til 0.09 bolivar per liter siden 1997, verdens laveste benzinpris.
Andre paneldeltagere diskuterede, hvordan regeringen ville forvalte de ressourcer, der genereres fra en sådan stigning, som af Álvarez anslås til at beløbe sig til mere end 12 milliarder USD.
Richard Mambel, talsmanden for National Socialist Council of Public Transportation, fremhævede behovet for at importere nye bildele og smøremidler til offentlige busser og bemærkede, at op til 30,000 køretøjer i øjeblikket ikke kan bruges på grund af mangel på motorolie.
"Vi støtter prisstigningen, men vi kan ikke tillade det spild og korruption, der findes inden for den nuværende statsstruktur," sagde Mambel. "Vi har nye busser, der i øjeblikket er på skrammelgårde, og de har også glemt vores naturgaskøretøjer."
"Og vi kan ikke støtte en stigning i gaspriserne, hvis de lange køer til at købe basisfødevarer fortsætter," tilføjede han.
Emiddio Palumbo, formanden for en transportfagforening i La Guaira (Catravargas), udtalte, at han ville acceptere prisstigningen, "forudsat at ressourcerne bruges til at imødekomme vores sociale behov." Han nævnte byens forværrede vejforhold og høje usikkerhed som nøgleproblemer at løse.
Økonom og professor Ronald Balza var uenig i dette forslag og argumenterede for, at spørgsmål om usikkerhed og sociale udgifter i stedet skulle behandles gennem regeringens nationale budget. Han foreslog, at de ekstra ressourcer bedst ville gå til at styrke Venezuelas internationale reserver.
På sin side udtrykte sekretær for Transport Sector Union, José Luis Trocel, håb om, at regeringen overvejede input fra grupper som hans organisation i modsætning til at træffe en beslutning ensidigt, eftersom "en betydelig stigning [som denne] ville have en direkte indvirkning på driftsomkostningerne for vores service.”
Sidste gang regeringen forsøgte en betydelig prisstigning fandt sted i februar 1989 som en del af en række neoliberale reformer under præsident Carlos Andrés Pérez. Kort efter stigningen udbrød spontane masseoptøjer nær Caracas og spredte sig over hele landet, hvilket gav anledning til mange års utilfredshed i underklassen med landets politiske system.
Begivenheden, kendt som caracazo, repræsenterede Latinamerikas første udbredte afvisning af neoliberalisme og indledte et årti med socialt og økonomisk kaos, der kulminerede med valget af outsideren Hugo Chávez som præsident i 1998. Det viste truslen – for både venezuelanske politikere og borgere – om at hæve prisen på benzin.
I december 2013 annoncerede præsidenten for det statsejede olie- og naturgasselskab PDVSA, Rafael Ramírez, muligheden for at hæve prisen til 2.6 bolivar per liter, men der blev ikke foretaget yderligere.
Selvom Ramírez, der også fungerer som landets olie- og minminister, var planlagt til at deltage i forummet, deltog han ikke på grund af en planlægningskonflikt.
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner