Kilde: Al Jazeera
Foto af Heidi Besen/Shutterstock
Forleden dag i Mexico faldt jeg i snak med en ældre herre fra Virginia, som for nylig havde mistet en bror til kræft. Kvalende, da han huskede, hvordan hans bror som barn ville henvende sig til forældre på gaden for at komplimentere dem for deres afkoms skønhed, tilføjede herren, at kræft ikke havde været hans brors eneste lidelse. Han havde også, sagde han, været et offer for "den anden epidemi" - hvilket betyder opioidkrisen, der forårsagede omkring 500,000 dødsfald ved overdosis i USA mellem 1999 og 2019, mens han ødelagde utallige flere liv gennem afhængighed.
Corona-pandemien har kun forværret overdosisfænomenet, hvor dødsfald i USA nu overstiger 100,000 om året. Cirka 75 procent af disse tilskrives opioider - en klasse af stoffer, der inkluderer heroin, syntetisk fentanyl og receptpligtige smertestillende midler som oxycodon.
En december-opgave i New York Times med titlen "Opioider Feel Like Love. Det er derfor, de er dødelige i hårde tider", forklarer, at sådanne stoffer "efterligner de neurotransmittere, der er ansvarlige for at gøre social forbindelse trøstende - at binde forældre til barn, elsker til elskede".
Artiklen understreger, at isolation og ensomhed ofte brænder for afhængighed, og at en firdobling af overdosisdødsrater i USA i løbet af de sidste årtier er sket sideløbende med en stigning i social isolation. En undersøgelse fra 2018, for eksempel, "fandt, at kun omkring halvdelen af deltagerne følte, at de havde nogen at henvende sig til hele eller det meste af tiden".
Det er derfor næppe overraskende, at corona-ophold-at-home-protokoller og sociale afstandsforanstaltninger ville få mange amerikanere til at søge erstatninger for menneskelig kontakt og hengivenhed - ikke at det amerikanske samfund nogensinde har været meget, um, kærligt.
For at være sikker kan livet blive ret ensomt i et land, der foretrækker at bruge billioner på krig frem for at sikre, at dets borgere har tilstrækkelig adgang til grundlæggende rettigheder som sundhedspleje – og hvor et fordærvet kapitalistisk system aktivt modarbejder solidaritet mellem mennesker i interessen for opretholde et tyranni af eliten.
Apropos krig, så er tallet på en halv million – antallet af amerikanere dræbt af opioidoverdoser i løbet af to årtier – tilfældigvis det samme som antallet af irakiske børn, der angiveligt blev dræbt af amerikanske sanktioner alene i 1996. Når de konfronteres med denne statistik kl. dengang bekræftede den daværende amerikanske ambassadør ved FN, Madeleine Albright, at "vi synes, prisen er det værd", hvilket stort set perfekt indkapsler kapitalismens dødelige logik.
Det samme gør tilfældet med Purdue Pharma – producent af det massivt vanedannende receptpligtige smertestillende middel OxyContin – ejet af milliardærfamilien Sackler. Som det blev bemærket i en amerikansk kongreshøring i december 2020 om Purdues og Sacklers rolle i opioidepidemien, "målrettede Purdue store mængder ordinerende læger for at øge salget af OxyContin, ignorerede og arbejdede omkring sikkerhedsforanstaltninger, der skulle reducere misbrug af receptpligtige opioider, og fremmede falske fortællinger om deres produkter for at styre patienter væk fra sikrere alternativer og aflede skylden mod mennesker, der kæmper med afhængighed”.
Faktisk udtalte tidligere Purdue-direktør Richard Sackler engang i en e-mail, at "misbrugere" af OxyContin (et mærke af oxycodon) var "synderne og problemet. De er hensynsløse kriminelle” – en charmerende vurdering, uden tvivl, fra den person, der fører tilsyn med den hensynsløse oversvømmelse af amerikanske samfund med farligt vanedannende stoffer.
Purdue Pharma blev opløst i 2021 i et forlig, der vil gøre Sacklers til lidt mindre milliardærer, en forudsigelig form for "retfærdighed" i et land, hvor fattige farvede mennesker regelmæssigt idømmes livsvarigt fængsel eller tvinges til at udholde andre, tilsvarende livsødelæggende straffe for mindre narkotikarelaterede lovovertrædelser. Scenen bliver så meget desto mere kvalmende, når man tænker på, at personer, der er afhængige af OxyContin, ofte henvender sig til stærkt kriminaliserede stoffer som heroin, når de såkaldte "lovlige" ikke er tilgængelige.
Under den førnævnte amerikanske kongreshøring tilbød en statsrepræsentant sin ligefremme mening til David Sackler, et tidligere medlem af bestyrelsen for Purdue Pharma: "Jeg er ikke sikker på, at jeg kender nogen familie i Amerika, der er mere ond end din”.
Men mens Sacklers er blevet udpeget for påstået enestående ondskabsfulde indspil, var Purdue Pharma blot en del af den amerikanske måde: at gøre et drab fra drab. Spørg bare våbenindustrien.
Virksomhedens afbøjning af skylden over på selve ofrene for dens rovdriftsmodel er desuden symptomatisk for et hjemligt neoliberalt landskab, hvor fattige individer får skylden for deres manglende succes i det samfund, der effektivt dræber dem – og får dem til at betale regningen for Ære.
Andre amerikanske erhvervsaktører har også stået over for retssager for deres bidrag til opioidepidemien. I november fandt en føderal jury i Ohio, at CVS, Walgreens og Walmart – tre af landets mest fremtrædende apotekskæder – havde været medskyldige i at skabe "offentlig gener". Og alligevel er dette stadig en ret banal anklageskrift i en kriminelt kriminel nation, hvor regerings-virksomheds-samarbejde i en profitabel og dødelig afhængighed af kapitalisme har frembragt et system, der er helt igennem sygt.
Og så længe opioider "føles som kærlighed" i et ellers kærlighedsløst panorama, er der ingen ende i sigte på krisen.
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner