Den praksis, som Right to the City-tilknyttede organisationer rundt om i verden har, varierer meget, men har meget til fælles. Rapporter fra grupper i Europa og USA, fra Grækenland til Ungarn til Tyskland til Frankrig til Portugal til Spanien til USA – præsenteret på en nylig konference i New York [1] – afslørede både slående ligheder og slående forskelle, med en fælles drivkraft bag dem og en fælles entusiasme i aktion. Det følgende er et forsøg på en ramme til at adskille komponenterne i disse gruppers politikker og er baseret på den udnyttede, udelukkede, utilfredse analyse.[2] Med hypoteser om, hvilke slags svar der kan genereres. Spørgsmålet kan stilles, hvordan hver komponent kan relatere til de forskellige læsninger af Retten til Byen, der er opført i en tidligere diskussion.[3] Listen er ikke beregnet til at være udtømmende eller at foretage værdivurderinger af en "rigtig" eller "forkert" tilgang, men at være en hjælp til at fremme diskussionen om alternative mål og praksis.
1. Målkredsen? Hvordan er de defineret? Som de fattige, arbejderklassen, immigranter, etniske minoriteter eller "race" eller religiøse grupper? Efter alder? Efter juridisk status, efter køn, efter seksuel orientering? Ved relationer på arbejdspladsen, fagforening, lønsatser, arbejdsforhold?
Hypotese: Åben for alle i teorien, men i praksis: grupper blandt de udnyttede, de udstødte og de utilfredse, med en fællesnævner: dårligt tjent med markedsorienteret kapitalisme og urbanisering, blandt disse gruppers fokus bestemt af historien og den eksisterende socio-politiske situation . I praksis er "alle mennesker" ikke valgkredsen, undtagen på meget lang sigt - nogle har allerede retten til byen og bruger den til at udelukke andre.
2. Problem fokus? Gentrificering/fortrængning næsten altid, direkte eller indirekte, billige boliger, hjemløshed, miljø, sundhedspleje, velfærdsprogrammer, job, diskrimination baseret på "race", etnicitet, køn, seksuel præference, immigrationsstatus, fattigdom, globalisering, lokalsamfundsudvikling/ bevarelse?
Hypotese: Samfundsspørgsmål frem for arbejdspladsproblemer, næsten altid fokus på enkeltstående emner blandt dem, oftest gentrificering/fordrivelse eller bolig/hjemløshed, men involveret i og støtter andre kampagner og grupper.
3. Grundlaget for organisationen? Issue-baseret? Fællesskab eller kvartersbaseret? By-baseret? National? Aktiv som én organisation, eller koalition af organisation? Medlemskabsbaseret, med "allierede" ikke-medlemmer? Betalte medarbejdere og/eller frivillige? Hvis lokalt, link til national Alliance? Globale links?
Hypotese: et vist niveau af betalt personale er nødvendigt; medlemskontingent nyttige til at organisere, men ikke tilstrækkelige til finansiering af ønskede aktiviteter, principielt forhold til at finde kilder, men med spændinger. Aktioner organiseret oftere af individuelle medlemsgrupper af Retten til Byen Alliance end af koalitionen/alliancen selv, men håber på et højt niveau af samarbejde og sammenhold. Links til nationale og globale grupper øger moralen og informationen, men er i det væsentlige adskilt fra lokale aktiviteter.
4. Intern organisation? Deltagelsesdemokrati? Formelt demokrati? Stærk ledelse? Ønskes spontanitet? Eksplicitte selvuddannelse og træningsprogrammer? Brug af eksterne uddannelsesmuligheder/organisationer?
Hypotese:[ Lidt direkte information tilgængelig.] Stærk vægt på deltagelsesdemokrati, men i praksis væsentligt afhængig af omfang og kvalitet af ledelse, med lejlighedsvise spændinger mellem effektivitet og demokrati. Et fælles og uopfyldt behov for udvidet uddannelse og intern diskussion.
5. Strategier, taktik? Demonstrationer? Picket linjer? Public Relations? Andragender? Inddragelse i valgpolitik, omkring spørgsmål? Omkring kandidater? Omkring fester? Sit-ins? Besættelse af offentlige og/eller private rum? Strejker, arbejdspladsbaseret?
Hypotese: Alle grupper lærer af erfaringer, deres egne og hinanden. Relationer til medier vigtige, fortjener fokuseret opmærksomhed. Niveauet af militans er mere eksternt bestemt (kriseniveau osv.) end af interne beslutninger. Delvist afhængig af ideologisk holdning med hensyn til ønskeligheden af konsensus/vinde konflikter over magten.
6. Historisk situation?: Hvordan vil svar på ovenstående afhænge af niveauet for økonomisk velstand? Økonomisk krise? Følelse af forbedring eller fald i levestandard? Politikker for l1%? Niveau/position i globaliseringsprocessen? Historisk etablerede juridiske, statslige, kulturelle former? Inddragelse i krig? Militærets rolle? Korruption?
Hypotese: Afhængig, ikke på absolut niveau, men af både opfattet forandring: betingelser, der forbedres eller forværres, og af opfattet uretfærdighed: ulighed stiger eller falder, respekt tildeles eller nægtes?
7. Statens rolle? Opfattes staten som fjende? En (u)pålidelig ven? En sekundær betragtning? En slagmark? Et handlingsmål?
Hypotese: Attituden vil afhænge af politikker for 1 %: søger de at co-optere og formilde, som i velfærdsstatens politikker, eller at kontrollere, og hvis kontrol, med magt, politiundertrykkelse, kriminalisering eller ved at tolerere/opmuntre højreorienterede oppositionelle grupper, som Tea Party eller skinheads? spareforanstaltninger? Neo-liberal ideologisk offensiv? Giver den formelle regeringsstruktur mulighed for meningsfuld indflydelse fra grupper?
8. Motivering? Hvad driver medlemskabet: Økonomiske vanskeligheder? Usikkerhed? Tab af ydelser, nuværende eller fremtidige? Frustreret nuværende eller udvidede forhåbninger? Følelse af uretfærdighed? Krænkelser af værdighed? Instinkter, "bevidsthed,"[4] teoretisk analyse? Trossystem, historisk eller manipuleret?
Hypotese: Bestemt materiel betingelse for udnyttede og udelukkede, bygget for dem såvel som for utilfredse spørgsmål om værdighed, respekt, diskrimination, uretfærdighed, væsentlige.
9. Vejledende teori? Hvilken forklaring på de nuværende forhold styrer strategien? marxistisk? Klassekonflikt? Keynesiansk? Iboende tendens til krise? Foucault? Lefebvre? Saul Alinsky? Piven og Cloward? Pluralisme? Nyt Venstre? Globalisme? Anarkist? Agentur vs. struktur? Hvordan påvirker teori strategi? Afspejles det i en Mission Statement?
Hypotese: Udvikling af eksplicit teori i vid udstrækning styret af behovet for at sætte øjeblikkelige handlinger ind i en kontekst, undgåelse af stor teori. Tillid til generaliseret forståelse af levede erfaringer. Reagerer ofte på dominerende teori, f.eks. besparelser fremmer vækst, mindstelønninger koster arbejdspladser, at skaffe billige boliger underminerer arbejdsincitamentet. Begrænset brug af "allierede." interaktion med utilfredse. "Antikapitalistisk" kan være en god fællesnævner.
At sætte hypoteserne sammen kan være en slags opridsning af gruppernes kollektive erfaringer.
--------
1. Sponsoreret af og afholdt af Rosa Luxemburg Foundation i New York City, 22. november 2013. Se wwww.lyserødlux-nyc.org.
2. For en tidligere version, se Blog #6 –"For Occupy, What Does 99% Mean", på pmarcuse.wordpress.com.
3. Se blog #40 – "Reading the Right to the City," på pmarcuse.wordpress.com. [1]
4. Se Herbert Marcuse, Essay on Liberation
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner