RT er blevet den første tv-kanal i verden til at tale med den tidligere journalist og Black Panther Mumia Abu-Jamal, siden han blev fjernet fra dødsgangen i januar. Abu-Jamal vil tilbringe sit liv bag tremmer for at have dræbt en politibetjent i 1981.
Sagen om Mumia Abu-Jamal, som af mange anses for at være en åbenlys retfærdighedsfejl, har fået stor opmærksomhed verden over. Forsvaret hævdede, at Abu-Jamal er uskyldig i anklagerne, da vidnesbyrdet fra anklagemyndighedens vidner ikke var pålideligt. I årtier har tilhængere samlet sig bag ham.
Efter at have tilbragt næsten 30 år på dødsgangen fortalte Abu-Jamal RT's Anastasia Churkina, at "Sandheden er, at jeg tilbragte det meste af mine leveår i mit liv på dødsgangen. Så på mange måder, selv den dag i dag, i mit eget sind, hvis ikke i virkeligheden, er jeg stadig på dødsgangen."
RT: Hvis du ikke var bag tremmer og kunne være et hvilket som helst andet sted i verden, hvor ville du så være – og hvad ville du lave?
Mumia Abu-Jamal: Siden mine tidligste år var jeg, hvad man ville kalde internationalist. Det er at være opmærksom på, hvad der sker i andre dele af verden. Som internationalist tænker jeg på livet levet af andre mennesker over hele verden. Som afroamerikaner ville jeg selvfølgelig elske at tilbringe noget tid i dele af Afrika. Men det er også rigtigt, at jeg har mange venner og kære i Frankrig. Jeg vil rigtig gerne tage min familie, min kone og børn med for at komme og se vores gade i Paris.
RT: Når du sidder bag tremmer, ser du ud til at se verdens anliggender meget tættere på end de fleste mennesker, der frit kan gå på gaden. Hvilken begivenhed gennem de sidste 30 år ville du gerne være en del af, hvis du kunne?
MAJ: Jeg tror, at den første nok ville være anti-apartheid-bevægelsen i Sydafrika. Fordi det engang var sydafrikansk, var det selvfølgelig også globalt, fordi det var kontaktpunktet for hvid overherredømme over for afrikanske menneskers frihed og værdighed. Så Sydafrika ville være et logisk førstevalg.
Men hvor end folk kæmper for frihed, vinder det mit øje og får min opmærksomhed og flytter min passion.
RT: Du fylder 56 ved udgangen af måneden, hvilket betyder, at du skal tilbringe mere end halvdelen af dit liv bag tremmer. De fleste mennesker kan ikke engang begynde at forestille sig det. Hvordan er det? Hvordan har det ændret dig?
MAJ: Pointen og faktum er, at jeg har tilbragt det meste af mit liv, den største procentdel af mit liv på dødsgangen. Og det kan ikke andet end at have haft en dyb indvirkning på bevidstheden og på den måde, man ser og interagerer med verden på. Jeg kan godt lide at fortælle mig selv, at jeg faktisk brugte meget af den tid ud over barerne, i andre lande og i andre dele af verden. Fordi jeg gjorde det mentalt. Men mental kan kun tage dig så langt. Sandheden i sagen er, at jeg tilbragte det meste af mine leveår i mit liv på dødsgangen. Så på mange måder, selv den dag i dag, er jeg i mit eget sind, hvis ikke i virkeligheden, stadig på dødsgangen.
RT: Din historie er virkelig blevet et symbol for mange af et mangelfuldt retssystem. Har du personligt nogen tiltro tilbage til et retfærdigt og frit retssystem? Tænker du på, at dit liv har været så meget påvirket af det?
MAJ: Da jeg var teenager og i Black Panther-partiet husker jeg, at jeg skulle til downtown Manhattan og protestere mod politisk fængsling og fængsling og trusler mod Angela Davis... Da Davis angreb fængselssystemet, talte hun om måske 250,000 eller 300,000 mennesker, der var fængslet gennem hele det hele. USA som et problem, der skal håndteres, en krise, en situation, der grænsede til fascisme. Spol 30-40 år frem til nutiden, i dag mere end 300,000 fanger alene i Californien, én stat ud af halvtreds. Alene fængslingen i Californien overstiger Frankrig, Belgien og England - jeg kunne nævne 4-5 lande tilsammen.
Vi kunne ikke opfatte dengang, hvad det ville blive. Det er monstrøst, når man virkelig ser på, hvad der sker i dag. Man kan bogstaveligt talt tale om millioner af mennesker, der er fængslet af det fangeindustrielle kompleks i dag: mænd, kvinder og børn. Og det niveau af massefængsling, i virkeligheden masseundertrykkelse, skal have en enorm indvirkning på de andre samfund, ikke kun blandt familier, men på en social og kommunal bevidst måde og i indskærpelsen af frygt blandt generationer. Så det er på et niveau og i en dybde, som mange af os ikke engang kan drømme om i dag.
RT: Du taler om så mange vigtige sociale og økonomiske spørgsmål i dit arbejde; har du en drøm i dag? Hvis du kunne se et af disse aspekter ændret, hvilket ville du vælge? Hvad ville du ønske, du kunne se ske i USA?
MAJ: Der er aldrig én ting... På grund af systemet af indbyrdes forbundethed og fordi en del af systemet påvirker en anden del af systemet, og fordi, hvad Antonio Gramsci kaldte hegemoni af det ideologiske system, påvirker andre dele af systemet. Du kan ikke ændre én ting, der vil påvirke alle ting. Det er en af lærdommene fra 1960'erne, fordi borgerrettighedsbevægelsen talte om integration og om at ændre skolerne. Faktisk, hvis man ser på det store flertal af arbejderklassen og fattige sorte børn i amerikanske skoler i dag, så lever og tilbringer de deres timer og deres dage i systemet lige så adskilt som deres bedsteforældres, men det er ikke adskilt af race, er det adskilt efter race og klasse.
De skoler, som mine børnebørn går på, er værre end de skoler, jeg gik på, da jeg var i mine mindre år og mine teenageår. Det er en fordømmelse af et system, men fordi tidligere generationer kun koncentrerede sig om én ting eller én side af problemet. Problemet er virkelig blevet værre og værre og værre. Og selvom der er meget retorik om skoler, er amerikanske skoler en tragedie.
RT: Du blev overvåget af FBI i en alder af fjorten, nu med love som NDAA, der bliver vedtaget i USA, når folk bliver overvåget, tilbageholdt og kan tilbageholdes, det er blevet nemmere end nogensinde, tror du, at Big Brother officielt har vist hans ansigt i dette land?
MAJ: Hvis du ser tilbage, er det tydeligt, at FBI og deres ledere og deres agenter vidste, at alt, hvad de gjorde dengang, var ulovligt, og FBI-agenter blev undervist og trænet i, hvordan man bryder ind på steder, hvordan man gør, hvad de kaldte, sorte tasker og den slags af ting, hvordan man begår kriminalitet. Og det er det, de også blev lært, du må hellere gøre det, og du må hellere ikke blive fanget, for hvis du bliver fanget, skal du i fængsel, og vi opfører os, som om vi ikke kender dig, du er på din egen . Hvad der er sket i de sidste tyve og tredive år, har ikke kun NDAA, men den såkaldte Patriot Act legaliseret alt, hvad der var ulovligt tilbage i 1950'erne-1970'erne. De legaliserede netop de ting, som FBI-agenterne og de administrative vidste var kriminelle dengang. Det betyder, at de kan se i din e-mail, de kan bestemt læse din e-mail, de trykker på din telefon – de gør alt det. Men de gør det i den nationale sikkerheds navn. Det, vi lever i dag, er en national sikkerhedsstat, hvor Big Brother er legaliseret og rationaliseret.
RT: Du har engang beskrevet politikere som prostituerede i jakkesæt, der giver dine undskyldninger til ærlige prostituerede. Det er valgsæson i USA lige nu, og vi vil gerne spørge, hvem folk stoler på, hvem ville du stemme på?
MAJ: Ingen. Jeg har ikke set nogen, som jeg med god samvittighed kunne stemme på i dag. Fordi de fleste af de mennesker, der er derude, er fra to store politiske partier, og alt, hvad jeg hører, er en slags vanvid – et ønske om at vende tilbage til ungdomstiden til 1950'erne, eller de taler om det amerikanske imperiums videreførelse, imperialismen. Hvad er der at stemme på? Hvor mange mennesker går bevidst til stemmeurnerne og stemmer for imperialisme, for mere krig eller stemmer for, at deres søn eller datter eller far eller mor bliver medlem af de væbnede styrker og bliver en massemorder?
RT: Du ser ud til at have støttet Occupy Wall Street-bevægelsen, der er sprunget ud i USA i år. Er det den type opstand, som du tror kunne ændre Amerika og gøre
god til USA?
MAJ: Jeg tror, det er begyndelsen på denne form for opstand. Fordi det skal være dybere, det skal være bredere, det skal tage fat på problemer, der berører livet for fattige arbejderklassefolk...Det er en pokkers god begyndelse, jeg ville bare ønske, at den var større og vredere.
RT: Du er de stemmeløses stemme. Hvad er dit budskab til dine støtter lige nu, til dem, der lytter til dig?
MAJ: Organiser, organiser, organiser. Jeg elsker jer alle. Tak fordi du kæmpede for mig og lad os kæmpe sammen for at blive fri.
OPTAG RETSAFDELINGEN I WASHINGTON DC DEN 24. APRIL
http://www.occupythejusticedepartment.com/
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner