Ifølge amerikanske NSA-dokumenter lækket af Edward Snowden og offentliggjort for nylig af New York Times, var Venezuela et af hovedmålene for agenturets spionage. USA syntes at være særligt bekymret over Venezuelas regionale indflydelse.
New York Times (NYT) offentliggjorde en officiel NSA dokumentet den 2. november, som opsummerer agenturets prioriteter i 2007 for de næste 12 til 18 måneder med hensyn til signalefterretninger (SIGINT) eller elektronisk aflytning.
Dokumentet eller "Strategic Mission List" beskriver 16 prioriterede "emner" såsom terrorisme, hjemlandsikkerhed og masseødelæggelsesvåben, og også seks "varige mål". De vedvarende mål er seks lande, som NSA mener, at de skal "målrette holistisk på grund af deres strategiske betydning". Venezuela er nævnt som et af de seks "varige mål" såvel som i mange af de 16 emneområder.
NSA's mål med Venezuela i 2007 som et "varigt mål" var at gøre det muligt for amerikanske "politikere i [sic] at forhindre Venezuela i at nå sit regionale lederskabsmål og føre politikker, der negativt påvirker USA's globale interesser". NSA fokuserede på at give "amerikanske beslutningstagere et holistisk SIGINT-perspektiv af regionale tendenser og udviklinger, vurdere og/eller forudsige strategisk retning, planer, intentioner og kapaciteter, der påvirker amerikanske interesser".
NSA var generelt fokuseret på Venezuelas regionale magt og "[Hugo] Chavez' fremskridt i hans initiativer til at forfølge regionale magtmål på de politiske, økonomiske, energimæssige og ideologiske arenaer". NSA besluttede det år også at fokusere på at vurdere Venezuelas "regimestabilitet, især i energisektoren" og "dybden og bredden" af dets forbindelser med Iran, Cuba, Kina og Rusland.
De andre lande, den besluttede var "varige mål", var Kina, Nordkorea, Iran, Irak og Rusland.
Venezuela var også et af de vigtigste lande nævnt i de 16 emneområder. På området for statslig/politisk stabilitet, hvor NSA's mål var at give "advarsel om forestående statslig ustabilitet", blev Venezuela, Bolivia og "Latinamerikanske bolivariske udviklinger" set som en prioritet for overvågning af "interne politiske aktiviteter, der kunne resultere i krise".
På samme måde anførte dokumentet også Venezuela som et af de områder, hvor NSA "overvågede regionale spændinger, der kunne eskalere til konflikt/krise", og det noterede sig sin bekymring over, hvordan en sådan krise i Venezuela kunne "påvirke den omkringliggende region".
I emnet "Informationsoperationer" er det tydeligt, at NSA engageret sig i "militært bedrageri" (MILDEC), "psykologiske operationer" (PSYOP) og "strategisk kommunikation mellem agenturer ... for at påvirke måladfærd og -aktiviteter" for at vildlede deres såkaldte modstandere i Venezuela, Iran, Nordkorea og Kina.
Venezuela var også på NSA's liste over lande, hvor det "sikrer diplomatisk fordel for USA" i udenrigspolitik ved at overvåge diplomatisk kommunikation.
I sin artikel om de lækkede dokumenter beskrev NYT yderligere en PowerPoint-præsentation fra august 2010 om "Udviklingen af den venezuelanske økonomiske mission". Ifølge NYT, "NSA sporede milliarder af dollars, der strømmede til Caracas i lån fra Kina (radarsystemer og olieboring), Rusland (MIG-jagerfly og skulderaffyrede missiler) og Iran (en fabrik til fremstilling af dronefly)" .
Avisen hævder også, at NSA observerede Venezuelas finans- og planlægningsministerium og overvågede de statslige og personlige e-mails fra de 10 bedste venezuelanske økonomiske embedsmænd. "En NSA-officer i Texas blev med andre ord betalt hver dag for at læse de private beskeder fra obskure venezuelanske bureaukrater, på jagt efter godbidder [sic], der kunne give en lille politisk fordel," udtalte NYT.
Venezuelas regerings reaktion
I går reagerede Venezuelas udenrigsminister Elias Jaua på det nye læk. "Det er uacceptabelt, at de spionerer på os ... og på enhver regering," sagde han. "Det er ikke en overraskelse for os, vi ved det, og det er netop [den slags ting], der har betydet, at forholdet mellem Venezuela og USA er på det niveau, det er på."
Venezuela og USA har ikke haft ambassadører i hinandens lande siden 2010. I oktober i år udviste Venezuela også tre amerikanske diplomater, inklusive dets Chargé d'Affaires, og beskyldte dem for at være involveret i et destabiliseringskomplot. Dagen efter udviste USA derefter tre venezuelanske diplomater, inklusive Chargé d'Affaires Calixto Ortega.
Rodrigo Cabezas, som var finansminister i 2007 og derfor sandsynligvis har været en af de ti embedsmænd, der blev spioneret på, sagde: "For os er det klart, at det nordamerikanske spionsystem krænker artikel 12 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder ... hver et land i Latinamerika og Caribien … bør tage forholdsregler for at … garantere, at de transnationale, der administrerer information, ikke egner sig til at spionere på borgere og deres regeringer”.
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner