Mens Bush-administrationen er plaget af spørgsmål om nøjagtigheden af efterretningsoplysninger, som præsidenten citerede i opbygningen af en sag for krig mod Irak, har høgene i Det Hvide Hus stadig ikke fuldt ud forklaret, hvordan Irak blev et mål for administrationen kort efter terroristen 9-11. angreb.
Administrationen har fastholdt, at Irak havde bånd til Osama Bin Ladens terrororganisation al-Qaeda, og at landet udgjorde en overhængende trussel mod USA på grund af dets enorme lagre af kemiske og biologiske våben, som blev brugt som årsager til at retfærdiggøre krigen. . Men forbindelsen mellem Irak og al-Qaeda er blevet omstridt på grund af mangel på beviser, og masseødelæggelsesvåbnene er endnu ikke fundet.
Høgene peger konstant på 9-11, når de diskuterer krigen, men Bush og hans kumpaner, såsom forsvarsminister Donald Rumsfeld, national sikkerhedsrådgiver Condoleeza Rice og viceforsvarsminister Paul Wolfowitz var allerede engageret i en otte måneder lang mini- krig med Irak før 9-11, mens Osama Bin Ladens terrornetværk al-Qaeda var ved at lægge sidste hånd på sin plan om at angribe USA
Da terrorister ødelagde World Trade Center og en del af Pentagon, satte Bush-administrationen hurtigt sigte på at afvikle al-Qaeda og Taliban-regeringen i Afghanistan, der beskyttede dem. Men administrationen var også målrettet mod Irak, og offentligheden undrer sig stadig over hvorfor.
Et tilbageblik på de første 240 dage af Bushs præsidentperiode vil besvare det spørgsmål og vise, at høgene i administrationen var begyndt at lægge grunden til, hvad der ville blive "Operation Iraqi Freedom", længe før masseødelæggelsesvåben blev undskyldningen for at føre en krig.
Som viceforsvarsminister Paul Wolfowitz sagde i et nyligt interview med magasinet Vanity Fair, hævder administrationen, at Irak besad masseødelæggelsesvåben og udgjorde en overhængende trussel mod USA, blev brugt blot til at retfærdiggøre et forebyggende angreb og opbygge offentlig støtte til krig. Irak var ikke en umiddelbar trussel mod USA, sagde Wolfowitz.
Faktisk sagde Wolfowitz måneder før 9-11 i et interview med CNN, at "krig kan ske i morgen i Nordkorea og Irak," men Wolfowitz gjorde det klart, at Nordkorea var mere en trussel mod USA end Irak i betragtning af det amerikanske nederlag af Irak i den Persiske Golfkrig i 1991.
"Vi står over for enorme konventionelle trusler fra Nordkorea," sagde Wolfowitz under CNN-interviewet den 28. juli 2001.
En uge før Wolfowitz' interview med CNN sagde Bush, at Saddam Hussein forblev en trussel og en trussel mod USA og international sikkerhed et årti efter Golfkrigen. National sikkerhedsrådgiver Rice sagde i et interview med CNN's "Late Edition" den 29. juli 2001, at Bush "har forbeholdt sig retten til at reagere, når denne trussel bliver en trussel, som han ikke længere ønsker at tolerere."
"Jeg kan være sikker på dette, og verden kan være sikker på dette: Saddam Hussein er på radarskærmen for administrationen. Administrationen vil se på at bruge ìmilitær magt (mod Irak) på en mere resolut måde og ikke bare en måde, hvorpå de bliver truffet hver dag,” sagde hun.
Under Bushs præsidentkampagne lovede han, at han ville tage en hårdere holdning mod Saddam Hussein, end hans forgænger, præsident Clinton, gjorde.
Bush indfriede sit løfte få timer efter, at han blev svoret til embedet i januar 2001. Før 9.-11. patruljerede amerikanske og britiske fly regelmæssigt det sydlige og nordlige Irak for at forhindre irakiske styrker i at angribe kurdere i nord og shiitter i syd og til give tidlig advarsel om irakiske troppebevægelser mod Kuwait. Irak anså flyveforbudszonerne for ulovlige og lovede at nedskyde enhver amerikansk eller britisk pilot, der blev fanget i at patruljere luftrummet, hvilket irakiske militærstyrker forsøgte at gøre ved flere lejligheder. Amerikanske og britiske militærfly ville reagere ved at kaste bomber over det nordlige Irak og dræbe snesevis af civile.
Fra Bushs første timer som præsident i januar 2001 og frem til september samme år optrappede administrationen sine bombekampagner i Irak og øgede retorikken om, at Iraks tidligere præsident, Saddam Hussein, snart ville få en ende på magten.
Men det ville ikke være en let opgave for administrationen. Efterretningstjenester sagde, at de manglede solide beviser for, at Irak var ved at genopbygge sit kemiske og biologiske våbenarsenal.
"det er manglen på viden," sagde Pentagon-talsmand bagadm. Craig Quigley under en briefing fra forsvarsministeriet den 23. januar 2001. "Jeg tror ikke, vores viden om aktiviteterne inde i disse faciliteter er større, end den var før United. Nationers våbeninspektører blev smidt ud af Irak i 1998. Vi ved ikke, hvad der foregår i disse faciliteter."
Men på trods af Quigleys Pentagon-briefing sagde, at der ikke var beviser til støtte for påstandene om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, sagde Bush-administrationen, at Irak havde genopbygget en række fabrikker, der er mistænkt for at producere kemiske og biologiske våben, og at militær magt ville blive brugt, hvis det er nødvendigt, til at afvæbne Irak. Administrationen tilbød ingen beviser for at støtte sine påstande, men det ville markere første gang, administrationen lagde grunden til, hvad der i sidste ende ville blive til en krig.
Den 24. januar 2001 modsagde Det Internationale Atomenergiagentur påstande fra forsvarsminister Rumsfeld om, at Irak muligvis forfølger et forbudt våbenprogram.
IAEA roste Irak for at samarbejde med en inspektion i januar 2001, ligesom Irak forberedte sig på at sætte sig ned med FN for at afgøre, om en bredere overvågning af dets atom- og andre våbenprogrammer kunne genoptages, og som Bush-administrationen gjorde det klart, at den vil tage en hård linje mht. Irak.
Kina, Frankrig og Rusland pressede på for at få sanktionerne mod Irak suspenderet. Men dage før FN-Irak-mødet i februar 2001, bombede amerikanske og britiske militærfly, der patruljerede flyveforbudszonerne over Irak, nogle steder nær Bagdad, hvilket satte forhandlingerne i fare.
Kina, Rusland og Frankrig kritiserede skarpt de amerikanske og britiske patruljer af flyveforbudszonerne over det nordlige og sydlige Irak og fordømte bittert bombeangrebene og sagde, at det var gjort bevidst for at bringe forhandlingerne mellem Irak og FN om at ophæve sanktionerne i fare.
Sanktionerne blev aldrig lempet, og i de næste syv måneder intensiverede USA og briterne bombekampagnerne over Irak, rettet mod landets luftforsvarssystemer. Den 25. august 2001 angreb amerikanske og britiske krigsfly en mobilradar i det sydlige Irak, og den 28. august 2001 ramte de en irakisk flykommando- og kontrolfacilitet.
Det sidste angreb, forud for "Operation Iraqi Freedom", af amerikansk og britisk militær var den 4. september 2001, en uge før terrorister ødelagde World Trade Center og en del af Pentagon. Umiddelbart efter terrorangrebene foreslog viceforsvarsminister Wolfowitz, at USA indledte et forebyggende angreb mod Irak. To år senere bliver Bush-administrationen anklaget for at tilberede efterretningsinformation for at retfærdiggøre krigen.
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner