Vagterne kaldte os enten ved vores efternavne eller vores kristne navne. Hver, jeg følte, var nedværdigende, og jeg syntes, vi skulle insistere på den ærefulde 'Mister'. Jeg pressede på for dette i mange år, uden held. Senere blev det endda en kilde til humor, da mine kolleger af og til kaldte mig 'Mr.' Mandela.
—Nelson Mandela, "Long Walk to Freedom"
Nelson Mandela tilbragte 27 år i fængsel, 18 af dem på Robben Island - det berygtede ø-fængsel, der havde hovedledelsen for anti-apartheidbevægelsen i Sydafrika. Det var i det fængsel, med hjælp fra sine kammerater, at Mandela skrev sin historie, "Long Walk to Freedom" (udgivet i 1994). I denne bog får man en fornemmelse af Mandela som den dybt politiske skikkelse, han var: en advokat, der kæmpede mod apartheid - en advokat, der opdagede, at loven var barrieren for forandring og derfor flyttede til politik, herunder terroroperationer mod de uforsonlige apartheidstat.
Mandela havde en rummelig politisk fantasi: han sluttede sig til African National Congress (ANC) for dens politisk venstreorienterede og socialt imødekommende rammer. Da han kom i fængsel, kom de fleste af fangerne fra den panafrikanske kongres (PAC), et sort nationalistisk parti, der med Mandelas ord var "uforskammet antikommunistisk og anti-indisk". Ikke for ham denne form for snæver politik. Han havde altid et stort hjerte og et knivskarpt syn.
Ikke længe efter sin arrestation i 1964 blev Mandela den ikoniske skikkelse af den sydafrikanske kamp mod apartheid - en kamp, der ikke kun var imod et forfærdeligt politisk system, ikke kun mod den hvide herskende klike i Sydafrika, men også mod regeringerne i Sydafrika. Den vestlige verden, som bakkede op om apartheidregimet praktisk talt indtil slutningen (Mandela optrådte på de amerikanske terrorlister indtil 2008). Det var denne ikoniske figur, som verden kendte fra 1960'erne til nu. Sjældent engagerede folk sig i Mandelas ideer: sjældent hører vi ham citeret for hans principielle holdninger. Især efter at kampene i Sydafrika svækkede regimet og væltede det, blev det umuligt ikke at engagere sig med Mandela - men det var kun med Mandela som ikon, som Madiba, ikke Mandela som den politiske person med dybtliggende synspunkter og forpligtelser.
Alle er nu kede af, at Madiba er død. Ikke et tørt øje kan findes. Men mange af de samme mennesker modsatte sig frihed i Sydafrika til det sidste. Mange af de samme mennesker støttede kampene rundt om i verden i solidaritet med Mandelas ANC. Og mange af disse mennesker latterliggør nu den slags synspunkter, som Mandela havde til det sidste. Da Mandela modsatte sig Irak-krigen ("Alt, hvad Bush ønsker, er irakisk olie"), beklagede den vestlige presse ham - den samme presse, som nu er forarget over hans passage. Alle nekrologerne beskriver, hvad han gjorde i sit liv, men ingen går ind på hans politiske synspunkter.
Tyve år efter friheden forbliver Sydafrika en overlevende fra sin fortid og såret af den nuværende ledelses uforsvarlige ambitioner. Mandela havde skarpe ord for den neoliberale retning i Sydafrika, men også til den generelle tenor blandt lederne af verdensøkonomien. I 2005 tog han til G8-møderne i Storbritannien og gjorde det klart, at "hvor fattigdom eksisterer, er der ikke ægte frihed. Verden hungrer efter handling, ikke ord. I dette nye århundrede forbliver millioner af mennesker i verdens fattigste lande – inklusive Sydafrika – fængslet, slaveret og i lænker. De er fanget i fattigdommens fængsel. Det er på tide at sætte dem fri." Hvor skulle denne frihed komme fra – ved at begrænse ejendomsretten til at brødføde uhindret af social rigdom? Fattigdom er ligesom apartheid menneskeskabt, så den kan være uskabt af mennesker. De rige, sagde han, skal brødføde de fattige.
Mandelas arv er ikke kun hans enorme rolle i kampen mod apartheid. Det er også hans bidrag til kampen mod uretfærdige systemer af magt, ejendom og anstændighed, der lænker verdens folk fra deres sande skæbne. Farvel hr. Mandela, men længe leve hans arv.
Vijay Prashad er Edward Said-stolen ved det amerikanske universitet i Beirut i Beirut, Libanon.
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner