Torsdag den 21. februar markerer 43-årsdagen for mordet på Malcolm X. Det er passende, at 250 amerikanske menneskerettighedsorganisationer på denne dato vil udfordre USA i De Forenede Nationer for krænkelser af den internationale konvention om afskaffelse af racediskrimination, en traktat USA ratificeret i 1994. Arrogant amerikansk foragt for FN isolerer det ikke fra traktatforpligtelser, som har lovens kraft. Dette års traktat-mandat USA rapport til FN nægter at anerkende de racemæssige forskelle, som hele planeten er vidne til i kølvandet på orkanen Katrina, kendsgerningen om racistisk politibrutalitet eller størstedelen af den ikke-hvide natur i det amerikanske fængsels-gulag. Udfordringen til den officielle amerikanske rapport til FN er også en hilsen til arven fra Malcolm X og den store Paul Robeson, som opfordrede afroamerikanere til at transformere den indenlandske kamp for "borgerrettigheder" til en global kamp for fælles "menneskerettigheder". "
Det er en skamfuld anklage mod amerikansk politisk kultur, at selvom FN's hovedkvarter fysisk er placeret i USA, på østsiden af Manhattan-øen, kan det lige så godt være i Sri Lanka eller New Delhi, når det kommer til amerikanske mediers opmærksomhed. . Det, FN gør, betragtes som vigtige nyheder i det meste af verden, især i udviklings- og tidligere koloniserede verden. Men amerikanske medier, en stor del af dem med hovedkvarter i gåafstand fra FN, opfører sig oftest, som om verdensorganet ikke eksisterer.
Racisme og imperialistisk chauvinisme er roden til tyndt tilslørede USA foragt for FN. FN blev grundlagt i 1945 som en skabning af vinderne af Anden Verdenskrig. Kortene blev stablet i Forenede Stater'gunst, med America og dets ideologiske allierede opstillet imod Sovjetunionen i FN's Sikkerhedsråd, og meget af kloden stadig under europæisk kolonistyre. Med afkolonisering i Afrika, Asien og Caribien, blev FN et meget mere "ikke-hvidt" miljø. Medlemskab omfatter nu næsten 200 lande. Det er tilsyneladende alt for meget "farve" til den hvide amerikanske komfortzone.
Den amerikanske delegation til FN vil være endnu mere utilpas den 21. og 22. februar, når USA vil blive taget til opgave om sine egne indenlandske raceforhold. Mange amerikanere ved ikke, eller er ligeglade, at internationale traktater, som de USA er en del har lovens kraft inden for Forenede Stater. En af disse traktater er den internationale konvention om afskaffelse af racediskrimination, som blev vedtaget af USA i 1994. Alligevel er det kun andet år Washington har endda gidet at udsende en rapport til FN om tilstanden af raceforhold i USA – en rapport, som US Human Rights Network kalder en "hvidvaskning".
Menneskerettighedsnetværket er en koalition af 250 aktivistgrupper over hele landet. De anklager Bush-administrationen for at være "fuldstændig ude af kontakt med virkeligheden om racediskrimination i America." Washington undlader "engang at anerkende orkanen Katrinas forskellige racemæssige indvirkning på farvede mennesker." Politibrutalitet mod farvede er totalt negligeret i den officielle amerikanske rapport, som også omgår spørgsmålet om, hvorfor 60 pct. USA fængselsfanger er ikke-hvide. Muslimer og mennesker af arabisk afstamning er udsat for drakoniske roundups og andet pres, i strid med traktatens ånd og bogstav, mens indfødte amerikanere fortsat lider under "arven fra kolonialisme og racediskrimination i USA"
Mange amerikanere glemmer bekvemt – eller er bare ligeglade – at racediskrimination overtræder en lang række internationale love. Det er passende, at USA vil blive konfronteret med mange af disse krænkelser torsdag den 21. februar, 43-årsdagen for mordet på Malcolm X. Det var Malcolm, der insisterede på, at det, der dengang blev kaldt "borgerrettigheder", virkelig var "menneskerettigheder", som alle mennesker i verden havde ret. I dette tog han banneret op, som blev viftet af Paul Robeson og andre afroamerikanere fra venstrefløjen i slutningen af 1940'erne, med deres andragende, der anklagede Forenede Stater med folkedrab mod sorte amerikanere. Malcolms stemme tilførte Black Freedom Movement et internationalistisk perspektiv; han opfordrede afroamerikanere til at stå frem som verdensborgere i stedet for at opføre sig som et isoleret mindretal, der tigger om tjenester fra et fjendtligt indenlandsk flertal. Malcolms arv, og Paul Robesons arv, udfordrer stadig afroamerikanere til at vokse op, til at transcendere Jim Crows politik og endelig indtage deres pladser på verdensscenens befrielsesside.
For Black Agenda Radio er jeg Glen Ford.
BARs administrerende redaktør Glen Ford kan kontaktes på [e-mail beskyttet] e-mailadresse er beskyttet mod spambots, du skal have JavaScript aktiveret for at se den.
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner