Hvad er USA's mål i Ukraine-krigen? Forsvarsminister Lloyd Austin for nylig annoncerede at USA ønsker "Rusland svækket i en sådan grad, at det ikke kan gøre den slags ting, som det har gjort ved at invadere Ukraine." USA's engagement i dette øjemed har været betydelig. Kongressen vedtog Ukraine Democracy Defense Lend-Leasing Act ved næsten enstemmig afstemning, der påberåber sig "demokratiets arsenal", vi leverede til Storbritannien under Anden Verdenskrig. Præsident Biden søger $ 33 milliarder i yderligere bistand. Når forsvarsministrene i omkring 40 lande indsamlede på Ramstein Air Base i Tyskland i sidste måned var fokus ikke en fredsløsning, men direkte ukrainsk sejr eller i det mindste den "permanente svækkelse" af Ruslands militære magt.
Men efterhånden som volden fortsætter, stiger krigsfeberen, og vi må hellere være klare over vores mål. En forpligtelse til en lang, slibende proxy-krig med Rusland ville have alvorlige konsekvenser ikke kun for det ukrainske folk, men også for USA's og dets allieredes sikkerhedsinteresser.
Ukrainernes omrørende modstand mod den russiske invasion bør ikke gøre os blinde for de forfærdelige omkostninger i liv og ejendom. Svimlende 28 procent af Ukraines befolkning har angiveligt været det forskudt, enten internt eller i udlandet. Hvis krigen trækker ud, vil den andel vokse.
Omkring en tredjedel af Ukraines grundlæggende infrastruktur — veje, jernbanestrækninger, broer — er blevet beskadiget eller revet ned. Sådanne ødelæggelser vil fortsætte. Ukraines økonomi er forventes at indgå i kontrakt med næsten det halve i år. Selv hvis krigen stopper i morgen, ville genopbygning og tilbagevenden til førkrigsproduktionsniveauer kræve år og hundreder af milliarder af dollars.
Desuden på et tidspunkt, hvor verdensøkonomien allerede var ramt af coronavirus pandemi, denne krig og de sanktioner, der er pålagt Rusland, bidrager til globale dislokationer. Sidste år var Rusland verdens største eksportør af naturgas, den næststørste eksportør af råolie og den tredjestørste eksportør af kul. Det er førende i verden med at berige uran til atomkraftværker. Ikke overraskende, prisen på brændstof er steget siden invasionen. Vores allierede i Europa er særligt hårdt ramt. Amerikanske borgere lider i mellemtiden af stigende priser på de globale markeder for stål, aluminium, bilbatterier, computerchips og meget mere. Dette vil uundgåeligt begynde at udhule støtten til krigen - og det samme vil de stigende omkostninger ved at opretholde den.
Rusland og Ukraine leverer tilsammen 30 pct hvede og 20 procent af majs til globale markeder, efter FN's Verdensfødevareprogram, samt tre fjerdedele af verdens solsikkeolie og en tredjedel af dens byg. Rusland er også en nøgleproducent af de produkter, der går ind gødning.
På den vestlige halvkugle, mange Latinamerikanske lande står allerede over for mangel på gødning, og Brasiliens afgrøder er særligt udsatte. Ifølge Food and Agriculture Organization, 14 afrikanske nationer afhænge af Rusland og Ukraine for halvdelen af deres hvede, med Eritrea (100 procent), Somalia (mere end 90 procent) og Egypten (næsten 75 procent) øverst på listen. En fortsat krig kan dømme yderligere 47 millioner mennesker til akut sult, vurderer eksperter.
Uundgåeligt styrker den fortsatte konflikt høge i både USA og Rusland - og gør enhver løsning vanskeligere. For at retfærdiggøre de voksende omkostninger må hver især vække patriotisk glød og understrege indsatsen. Atomarsenaler tårner sig op i baggrunden. I årtierne af Den Kolde Krig arbejdede Washington og dets allierede for at undgå en krig med Rusland, mens Rusland undertrykte uafhængighedsbevægelser i Tjekkoslovakiet og Ungarn. Så for embedsmænd nu at kommentere om permanent svækkelse af Rusland er hensynsløst i det ekstreme.
Hvis Biden får sine 33 milliarder dollars, vil USA have dedikeret 47 milliarder dollars ind våben og hjælpemidler til Ukraine siden invasionen begyndte. Altså som William Hartung og Ben Freeman bemærkede i onlinemagasinet Responsible Statecraft, næsten lige så meget som hele udenrigsministeriets budget og mere end Biden-administrationen forpligter sig til at håndtere klimaændringer.
Det er derfor, det er vigtigt at træde tilbage fra de følelser, som krigen vækker, og vurdere vores reelle sikkerhedsprioriteter. Vi har langt større sikkerhedsudfordringer - herunder pandemien og den globale smitte, klimaændringer, udfordringerne fra Kina og nødvendigheden af at genopbygge vores økonomi og vores demokrati. Ukraines modstand har fanget vores opmærksomhed og vores sympati, men dens betydning kan bedre beregnes i forhold til disse andre forhold.
Hvis Rusland erobrer hele Donbas, som nu ser ud til Vladimir Putins hensigt, kan Moskva meget vel være mere klar til at tale om et forlig. Den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky, USA og NATO skulle beslutte, om de vil tilskynde til forhandlinger. Zelensky fremlagde elementer af en kompromisløsning i konfliktens første uge; efterhånden som volden er fortsat, er hans position blevet hårdere. Washington kan blive nødt til at køre mod sin egen interesse i at afslutte krigen, snarere end mod modstand for enhver pris.
Enhver løsning ville uden tvivl kræve tilbagetrækning af russiske styrker, sandsynligvis i bytte for ukrainsk neutralitet og territorial integritet, anerkendelse af Ruslands kontrol over Krim og en form for fødereret status for separatistprovinserne i det østlige Ukraine. Og sanktionerne skulle uden tvivl ophæves.
USA og dets allierede bør nu gøre det klart for Zelensky, Rusland, Kina og Indien - det vil sige anerkende geopolitikken i en fremtidig sikkerhedsarkitektur - at vi hilser en løsning velkommen, der bevarer Ukraines suverænitet, men som også afslutter krigen hurtigere snarere end senere. Det er vores reelle sikkerhedsinteresse.
Katrina vanden Heuvel er redaktionschef og udgiver af nation og er præsident for American Committee for US-Russia Accord (ACURA). Hun skriver en ugentlig klumme på Washington Post og er en hyppig kommentator om amerikansk og international politik for Democracy Now, PBS, ABC, MSNBC og CNN. Find hende på Twitter @KatrinaNation. Denne artikel er distribueret af Globetrotter i partnerskab med The Nation.
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner