Russell Mokhiber og Robert Weissman
den anden dag, i vores lokale boghandel, gik vi forbi en bog. Og så fordoblet tilbage.
Bogen har titlen Who Owns America?: A Declaration of Independence.
Det lød som om det var skrevet af folk, vi burde kende. Men videre
efterforskning genkendte vi ingen af navnene på forsiden.
Hvem
Ejer Amerika? blev skrevet af 21 "konservative" decentralister. Og det
blev første gang udgivet i 1936. Genudgivet i år med en ny
introduktion af Seton Hall University History Professor Edward S. Shapiro, Who
Ejer Amerika? (ISI Books, Wilmington, Delaware, 1999), er stærkt kritisk over for
store virksomhedsinstitutioner, der kontrollerede den politiske økonomi i 1930'erne
Amerika. Dens udgiver mener, at bogen er lige så relevant i dag, som den dag, den var
offentliggjort.
Redigeret
af Pulitizer Prize-vindende Louisville Courier-Journal klummeskribent Herbert Agar og
sydlige digter Allen Tate, Who Owns America? fremsætter typen af svidende
kritik, som du bare ikke kan finde i nutidens politiske debatter. Synes godt om
nutidens korporativistiske konservative - George Will, James Glassman og Charles
Krauthammer - de konservative, der skrev Who Owns America? mente, at
spøgelse af stor regering truede individuel frihed og det ideelle Amerika.
Men i modsætning til nutidens korporativister, Agar, Tate og deres kolleger
forstod, at offentlig myndighed var den eneste modgift mod overdreven store
virksomhedens magt.
agar
Tate og deres kolleger hævdede, at for at nå det konservative mål om mindre
regering, skal du først begrænse størrelsen og magten af den store virksomhed
institutioner, der strejfede rundt i landet.
Typisk
af 1930'ernes konservative, der skriver i dette bind, er pro-decentralisten
økonom Richard Ransom. "Den permanente lejekontrakt på livet, som virksomheder
besidder en tendens mere og mere til at koncentrere sig inden for få hænder ejerskabet og
kontrol over generel ejendom," skrev Ransom i et kapitel med titlen Corporate
og individuelle personer. "Den uforholdsmæssige fordeling af det nationale
rigdom skyldes meget åbenlyst i høj grad virksomhedernes tendens til masse
større og større aggregater af ejerskab, som holdes sammen af virksomheder
permanens og virksomhedsinerti. …"
løsepenge
løsning på problemet med virksomhedernes kontrol med den nationale rigdom? Føderale
chartring af selskaber, der driver mellemstatslig forretning. Og hvad skal
stater gør ved overdreven virksomhedsmagt? Staterne bør begrænse
"rentabelt erhvervsliv for de selskaber, som de chartrer."
Og hvordan kunne staterne opnå dette mål?
"Dette
kunne måske ske ved hjælp af kraftig selektiv arvebeskatning på
overførsel af virksomhedsaktier eller aktiver," svarer Ransom. Og hvad
ville dette opnå?
"Sådan
en kortere periode af virksomhedens levetid, enten opnået indirekte som foreslået
her eller opnået med mere umiddelbare midler, vil frembringe en mere direkte
personligt ansvar i virksomhedsledelser," siger Ransom. Once
mellemstatslige selskaber er føderalt chartrede, foreslår Ransom, at
aktionærernes personlige ansvar bør udvides til mindst et beløb
svarende til to gange den forholdsmæssige investering for hver aktionær (i øjeblikket dig
kan kun miste det, du putter i.)
Kan
forestiller du dig, at Will eller Krauthammer overvejer disse tanker?
Lyle
Lanier, professor i psykologi ved Vanderbilt University, skrev et kapitel
med titlen "Big Business in the Property State", hvor han bemærkede det
"det amerikanske folk har længe erkendt faren for demokratiet
økonomisk magt koncentreret i hænderne på store virksomheder." Lovgivere
vedtog antitrust-lovene ved århundredeskiftet, "men disse love har
været impotent til at dæmme op for den stigende bølge af store virksomheders organisation," Lanier
skrev.
Industriel
Kapitalismen, skrev Lanier, "har fulgt et udviklingsforløb, som er
både selvdestruktiv og farlig for demokratiske institutioner." Lanier,
ligesom sine medforfattere, finder håb i et Jeffersonsk ideal om små virksomheder og
småbønder.
udgivelsen af dette bind i dag gør George Will, James Glassman og deres
konservative samtidige ligner tomme jakkesæt sammenlignet med dem, der skrev Hvem
Ejer Amerika?. Store virksomheder strejfer stadig rundt i landet og truer stadig en
skrøbeligt demokrati. Men der er ingen Agar i retten til at udfordre dem.
Unødvendig
for at sige, vi kan og er ikke enige i alt skrevet af disse 21
selverklærede "konservative" fra 1930'erne.
Men
vi er enige i den konservative stemning fremsat i bogen, som opsummeret
af Agar, at virksomhedernes koncentration og demokrati er i modstrid.
"Hvornår
demokrati går ned før monopolkapitalisme," skriver Agar, "den
Resultatet har været et grådigt tyranni, der har bevaret alle kapitalismens laster og
slukker dens dyder."
Russell
Mokhiber er redaktør af den Washington, DC-baserede Corporate Crime Reporter.
Robert Weissman er redaktør af den Washington, DC-baserede Multinational Monitor.
De er medforfattere til Corporate Predators: The Hunt for MegaProfits and the
Attack on Democracy (Monroe, Maine: Common Courage Press, 1999, http://www.corporatepredators.org)