Webstedet for International Organisation for a Participatory Society/Socialism (IOPS) blev lanceret for et par måneder siden. Dette repræsenterede starten på vores foreløbige fase, hvor folk kan tilslutte sig IOPS og bruge de eksisterende faciliteter til at diskutere ideer i forummet, igangsætte projekter, organisere ansigt-til-ansigt møder med andre medlemmer i deres område osv., alt sammen som forberedelse til den formelle lancering af organisationen. Men nogle vil måske undre sig over, hvorfor overhovedet have en mellemfase? Hvorfor ikke bare lancere organisationen og give mulighed for fuld deltagelse fra dag ét?
Nå, at lancere IOPS på den måde, uden nogen mellemfase, var en mulighed. Men begrundelsen for ikke at gøre det var/er, at IOPS endnu ikke udgør en troværdig international organisation. Dette mærkes af en række årsager.
Først er der kvalitets- og kvantitetsproblemerne. For at være en troværdig international organisation har vi brug for et betydeligt antal medlemmer. Ud over antallet har vi også brug for, at medlemskabet har en god forståelse af, hvad IOPS handler om, hvor det kom fra, dets struktur og program osv. Denne sidstnævnte grund er ikke foreslået, fordi jeg ønsker at se IOPS blive en sekulær religion eller kult -lignende organisation, hvor alle tankeløst opgiver det, der er blevet fastsat af ICC. Tværtimod! Det, jeg gerne vil se, er, at medlemmerne sætter sig ind i de ideer, der ligger til grund for IOPS, så vi kan have en rationel og åben diskussion med udgangspunkt i et bredt fælles sæt af overbevisninger, der kan åbne sig og udvikle sig over tid. Vi bør bestemt forsøge at undgå den kvælende dogmatiske intellektuelle kultur, der kendetegner meget af den revolutionære venstrefløj.
Så jeg har allerede fremhævet to vigtige opgaver for medlemmer at engagere sig i i mellemperioden, som, jeg foreslår, ville bevæge os i retning af en troværdig international organisation – (1) rekruttering (for antallet af medlemmer) og (2) undersøgelse (for kvaliteten af medlemskab).
For det andet skal vi tænke grundigt over, hvem vi rekrutterer. En del af at være en troværdig international organisation betyder også, at IOPS er repræsentativ for de bestanddele, som den håber at facilitere i deres selvfrigørelse. Det betyder, at når vi rekrutterer til vores nationale afdelinger og lokalafdelinger, skal vi holde øje med den demografiske del af vores medlemskab og bruge disse oplysninger til at informere om rekrutteringsprioriteter. I sidste ende har vi brug for, at vores medlemskab afspejler den særlige del af verden, som vores medlemmer organiserer sig i.
En tredje betragtning har at gøre med tiden. Vi har brug for tid til at tage fat på de ovennævnte tre spørgsmål – kvantitet, kvalitet og balance i medlemskabet – hvis vi skal bevæge os hen imod en troværdig international organisation, og som jeg har argumenteret for, er det dette, som den midlertidige fase er til. Der vil dog sandsynligvis komme et tidspunkt, hvor mellemperioden vil begynde at have en negativ indvirkning på vores organisation. Vi kan forestille os en situation, f.eks. et år senere, hvor IOPS stadig med succes rekrutterer og samtidig mister medlemmer, der bliver trætte af at vente på den formelle lancering. Den situation vil vi naturligvis gerne undgå. Så det forekommer mig, at vi er nødt til at sætte en form for tidsramme på den midlertidige fase.
For at opsummere har jeg hidtil argumenteret for, at for at kunne udgøre en troværdig international organisation, har IOPS brug for:
- Flere medlemmer.
- Medlemmer, der forstår det grundlæggende i, hvad IOPS handler om – dets vision og strategi, betydningen af præfigurativ organisering, hvad det vil sige at være en del af en selvstyrende organisation osv.
- Landsafdelinger og lokalafdelinger, der afspejler valgkredsen inden for det pågældende område. Dette vil blandt andet betyde, at alle nationale afdelinger af IOPS for det meste skal have noget i retning af 50-50 kvindelige/mandlige medlemmer.
Ud over de ovennævnte tre punkter har jeg også argumenteret for, at vi er nødt til at sætte en tidsramme på disse aktiviteter for at undgå faren for at miste eksisterende medlemmer. Når det er sagt, tror jeg, at enhver sådan tidsramme skal være fleksibel. At have en fast tidsramme giver ikke mening og kan vise sig dyrt. Forestil dig for eksempel, at vi nøjes med en etårig tidsramme til at påtage os de tre ovennævnte opgaver, men at vi i den tiende eller ellevte eller tolvte måned pludselig har en hurtig vækst i medlemstallet eller opnår store gevinster i forhold til at løse ubalancen i f.eks. kønsmedlemskab i en række nøglegrene. I et sådant scenarie ville det være fuldstændig irrationelt for os, såvel som kontraproduktivt for organisationen, at afslutte vores mellemfase. Bedre i stedet for at forlænge tidsrammen med en måned eller to og se, hvordan tingene udvikler sig.
I en nøddeskal argumenterer jeg for, at for at IOPS kan kvalificere sig som en troværdig international organisation, har vi brug for kvantitet og kvalitet af medlemskab. Vi har brug for et medlemskab, der er repræsentativt for de vælgere, hvor vi har afdelinger/afdelinger. Ud over disse kriterier for troværdighed føler jeg, at vi har brug for en tidsramme for at nå disse mål.
Så her er nogle spørgsmål, som medlemmerne kan tænke over og måske kommentere på:
Spørgsmålet om tidsramme – Med tanke på det ovenfor diskuterede punkt vedrørende fleksibilitet, hvor længe ønsker vi at fastholde mellemfasen? Eller sagt på en anden måde, hvor lang tid skal vi give os selv til at udføre ovenstående fremhævede arbejde?
Spørgsmålet om mængde – Hvor mange medlemmer skal vi sigte efter at rekruttere i løbet af denne tidsramme?
Kvalitetsspørgsmålet – Hvad er de bedste måder, hvorpå medlemmer kan hjælpe hinanden med at få en forståelse af, hvad IOPS går ud på som forberedelse til lanceringen?
Repræsentativt spørgsmål – Hvordan kan vi sikre, at vi udvikler et medlemsskab, der afspejler de områder, vi organiserer os i? Eller sagt mere hårdt, hvordan kan vi undgå, at IOPS bliver endnu en venstrefløjssekt?
ZNetwork finansieres udelukkende gennem sine læseres generøsitet.
Doner